F-104 Starfigter

Udviklingen af F-104 var et resultat af erfaringer fra Korea-krigen. Lockheed tog i december 1951 ned og besøgte de amerikanske piloter i Korea. Lockheed spurgte piloterne om hvilken type jagerfly, de mente ville være ideelt for USAF.
Tendensen for piloterne lænede sig over mod et lettere og mindre omkostningskrævende kampfly med overlegen hastighed, stigeevne og manøvredygtighed. Et fly som dette var det komplet modsatte end de flytyper piloterne fløj i, som var store og tunge.


I marts 1952 begyndte Lockheed udviklingen af et sådant fly, selvom USAF ikke havde nogen officiel forespørgsel efter et sådan kampfly.
Den 31. oktober 1952 præsenterede Lockheed et forslag på et sådant fly (forslag CL-246) for USAF. USAF kunne godt se fordelene i sådan et fly, som kunne gøre det let at få luftherredømmet under krig.
USAF anmodede om flere konkurrencedygtige bud for et lignende fly, fra de amerikanske luftfartsindustrier.
Kampen om kontrakten stod mellem Republiks model AP-55, North Americans model NA-212, Northrops model N-102 og Lockheeds model CL-246.

 

Den 12. marts 1953 valgte USAF Lockheeds forslag, og en kontrakt for to prototypefly blev udstedt. Prototypeflyene blev tildelt betegnelsen XF-104.
XF-104 (53-7786) stod klar tidligt i 1954, og havde den første flyvning d. 4. marts 1954. Den anden prototype (53-7787) fløj første gang d. 5. oktober 1954. Begge fly havde problemer med at få kraftige motorer nok, men det lykkedes Lockheed efter forsøg med flere forskellige motorer at få flyet op på mach 1,79 med motorerne J65-W-7.

I juli 1954 besluttede USAF at købe 17 produktions testfly kaldt YF-104A, fordi USAF arbejdede under filosofien "fly-before-you-buy". De 17 fly blev udstyret med den mere kraftfulde General Electric J79 turbojet motor, som d. 28. februar 1956 fik en YF-104A (55-2955) op på Mach 2.

Den 2. marts 1956 godkendte USAF en kontrakt på 146 F-104A.
F-104A blev hurtigt efterfulgt af en nyere og bedre version F-104C, og de tosædet versioner F-104B og F-104D.

 

Lockheed begyndte i 1956 udviklingen af en ny version af Starfighter, for at imødekomme Luftwaffes forespørgsel om et nyt Supersonics kampfly. Resultatet blev F-104G, G står for Germany.
F-104G lignede på sin vis sin amerikanske fætter F-104C, men med stærkere fuselage og vinger, større rorflader, større intern brændstoftank samt ny og forbedret motor. I november 1958 vandt Lockheed kontrakten over flere andre flyproducenter til Luftwaffe.

 

I juli 1959 valgte Det Canadiske Flyvevåben også F-104G, og fik retten til at licensbygge flyet i Canada. I 1960-62 fulgte Belgien, Holland og Italien også på bølgen af F-104G, som ligeledes skulle licensbygges i Belgien, Holland og Italien.

 

Som en del af det amerikanske våbenhjælps program MAP (Military Assistance Program) efter 2. Verdenskrig, modtog det Danske Flyvevåben d. 23. november 1964, 25 F-104G og 4 TF-104G fra flyfabrikken i Montreal, Quebec i Canada.
De 29 fly skulle afløse ældre altvejrsjagerfly F-86D Sabre fra Eskadrille 723 og 726. Dette var sidste gang Danmark ville modtage våbenhjælp.
De 29 fly var kun nok til halvanden eskadrille, og flyvevåbnet havde et ønske om to hele eskadriller med F-104.

 

I 1971, da Det Canadiske Flyvevåben skar ned på deres antal af F-104 i europa, havde Det Danske Flyvevåben chancen for at få købt de resterende F-104, så de havde 2 hele eskadriller.
Flyvevåbnet købte 15 CF-104 og 7 CF-104D. Det store antal 2 personers træningsfly var en nødvendighed, da T-33A Silver Star skulle udfasede fra flyvevåbnet. En god oplæring og træning af F-104 piloter var et must.

 

Det Danske Flyvevåben kom ind i Starfighter våbenhjælpsprogrammet på et sent tidspunkt, og kunne derfor tage de erfaringer i brug, som andre lande havde lært og derved undgå mange ulykker.
Starfighteren var på trods af en noget dårlig omtale et fremragende fly med mange gode kvaliteter, som andre fly har svært ved at matche både dengang og nu. Flyet kunne have en cruising speed på mach 2 (ca. 2.376 km/t efter højden), og havde en stigeevne på cirka 48.000 fod i minuttet som selv ikke Flyvevåbens F-16 kunne følge.


Piloterne som fløj det, elskede flyet, og fløj piloten flyet inden for sine begrænsninger, var flyet fantastisk. Stabil som en klippe, lynende hurtigt, og med en stigeevne som ingen på daværende tidspunkt kunne hamle op med.
Det var dog ikke alle piloter, der fik lov at flyve flyet. Flyet kunne reagere voldsomt på styrepinden, hvis Starfighteren ikke blev fløjet fejlfrit.

"an honest plane - make one mistake and it will kill you" som en af Lockheeds testpiloter skulle have sagt, derfor var det kun erfarne piloter i Flyvevåbnet der fik æren af at flyve Starfighteren.

Da F-104 havde udtjent sin værnepligt, og F-16 skulle overtage jobbet som interceptor/jager, havde Flyvevåbnet mistet 12 starfighter i perioden 1964 til 1986.

 

Der blev i alt produceret 2578 F-104, i forskellige versioner.




Liste over danske F-104 Starfigter og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
R-34062-1234011/23/19644/30/1986Skrottet
R-34162-1234111/23/19643/21/1985Total havareret nord-nordvest for Hirtshals.Havareret
R-34262-1234211/23/19644/30/1964Ta-Hsin Senior High School, Taoyuan, Taiwan (4412)Vartegn
R-34362-1234312/19/19648/8/1980Havareret syd sydvest for Torsminde.Havareret
R-34562-1234511/23/19644/30/1986Kangshan Chinese Air Force Museum (4413)Udstillet
R-34662-1234611/23/196410/7/1969Total havareret ved Flyvestation Tirsstrup.Havareret
R-34762-1234711/23/19644/30/1986Skrottet
R-34862-1234811/23/19644/30/1986Skrottet
R-34962-1234912/19/19644/30/1986Militær Mindepark ved Taichung,Taiwan (4416)Udstillet
R-64563-136456/5/19654/30/1986Bagua MountainPark, Changhua, Taiwan. (4417)Udstillet
R-64663-136466/9/19654/30/1986Skrottet
R-64763-136476/5/19654/30/1986Skrottet
R-69863-1269812/19/196412/3/1974Total havareret nordøst for Skagen.Havareret
R-69963-1269911/23/19644/30/1986Aviation Museum Inc. i USA Opmagasineret
R-70063-1270012/19/19641/17/1985Total havareret øst for Hjelm.Havareret
R-70163-1270112/19/19644/8/1976Total havareret ved Flyvestation Ålborg.Havareret
R-70263-1270212/19/19644/30/1986Total havareret ved Hsin Fong tæt på Hsinchu AB, Taiwan.Havareret
R-70363-1270312/19/19644/30/1986Opmagasineret på Hsinchu AFB i Taiwan (4422)Opmagasineret
R-7041047039/17/19711/1/1984Canadian Starfighter Museum, Manitoba, Canada.Opmagasineret
R-70763-1270712/19/19644/30/1986Skrottet
R-75264-177526/5/19652/22/1971Total havareret ca. 10km sydøst for Sæby.Havareret
R-75364-177536/5/196510/14/1980Total havareret ved Flyvestation Ålborg.Havareret
R-754 64-177546/5/19654/30/1986Qingshui Dayang Oil Recreation Park, Taichung, Taiwan (4424)Opmagasineret
R-75564-177556/5/19654/30/1986Skrottet
R-75664-177566/5/196511/22/1984Midland Air MuseumUdstillet
R-7571047575/17/19727/1/1983Skrottet
R-7581047586/14/19626/13/1983Skrottet
R-75964-177596/5/19656/8/1973Total havareret øst for Thisted. Havareret
R-77110477111/24/19711/1/1984Hovedvagten på Flyvestation ÅlborgGateguard
R-81210481212/13/1982Brand og rednings pladsen FLV. karupTræning
R-8141048141/24/19731/1/1984Veteranmuseet ved Egeskov slot.Udstillet
R-8191048196/6/19729/5/1978Havareret nord for Vildsund. Havareret
R-8251048256/15/197211/9/1982Flyvestation Ålborg. Opmagasineret
R-8321048326/16/19727/2/1984Cockpitsektion, Grimstad,Norge, Private cockpit samler.Opmagasineret
R-8461048465/16/19727/11/1984RCAF Museum, Calgary, Canada.Udstillet
R-8511048516/8/19721/1/1984Garnisons museum, Aalborg Udstillet
R-8551048556/6/19721/1/1984Muzeum Lotnictwa Polkiego, PolenUdstillet
R-8871048876/8/19728/18/1982Havareret Nordøst for Fjerritslev.Havareret
R-8881048886/13/19721/1/1984Dansk Veteranflysamling Stauning.Udstillet
R-8961048966/15/19727/1/1983Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Udstillet
RT-6541046543/16/19727/1/1983Værløse Flyhistoriske Hangar.Udstillet
RT-6551046552/22/197210/18/1984Jatob Aps(Orla’s Produktforrretning) i Bjerringbro.Gateguard
RT-65710465711/26/19714/28/1986Ved hovedværkstedet i AalborgVartegn
RT-6601046604/20/19721/3/1983Skrottet
RT-6621046626/16/19721/1/1984Skrottet
RT-6641046645/15/19721/1/1984Skrottet
RT-6671046676/5/19721/3/1983Flymuseum, Ugglarp SverigeUdstillet
RT-68163-1268111/23/19646/13/1975Total havareret nord for Fynshoved.Havareret
RT-68263-1268211/23/19644/30/1986Ching Chuan Kang Air Base, Taiwan (4151)Opmagasineret
RT-68363-1268312/19/19644/30/1986Ching Chuan Kang Air Base, Taiwan (4152)Opmagasineret
RT-68463-126846/5/19654/30/1986Skrottet


Tekniske specifikationer:

CF-104D / TF-104G-LOF-104G-CA / CF-104
Fabrikant Lockheed CorporationLockheed Corporation
Anvendelse TræningsflyInterceptor
Længde 16,69 m16,69 m
Højde 4,11 m4,11 m
Spændvidde 6,68 m6,68 m
Tomvægt 6500 kg.6400 kg.
Fuldvægt 11400 kg.13200 kg.
Motor General Electric J-79-GE 11A, J-79-OLE-11AGeneral Electric J-79-GE 11A, J-79-OLE-11A
Motor trykkraft 4540 / 7150 kg.4540 / 7150 kg.
Max hastighed 2.260 km/t. (mach 2.24)2.260 km/t. (mach 2.24)
March hastighed 1.050 km/t.1.050 km/t.
Max højde 17680 km17680 km
Besætning 21
Bevæbning AIM-9 Sidewinder20mm Vulcan M61A1 og AIM-9 Sidewinder
Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved