C-54D/G Skymaster
  
  Douglas Skymaster C-54 er udviklet af den amerikanske flyproducent Douglas Aircraft Company.
I 1938 arbejdede Douglas Aircraft Company i samarbejde med United Air Lines på at lave en fire-motors efterfølger af den succesfulde DC-3 Dakota.
 
Samarbejdet resulterede i den meget ambitiøse eksperimentel forsøgs prototype DC-4E (hvor E stod for eksperimentel) som fløj første gang d. 7. juni 1938.  Det viste sig i midlertidigt at flyet ville blive en dyr fornøjelse for flyselskaberne. Driftsomkostninger ved flyet, her iblandt vedligeholdelse ville blive meget dyre fordi DC-4E havde nye og banebrydende teknologier som gjorde flyet kompliceret.
United Air Lines og Eastern Air Lines som var sponseret for flyet forespurgte om en mere forenklet version som var, billiger i vedligeholdelse. Douglas foretog en grundig revidering af flyets design som resulterede i udviklingen af passagerflyet Douglas DC-4.
 
Endnu før det første fly var kommet ud af produktionslinjerne, brød  2. Verdenskrig ud. USA gik ind i krigen d. 8. december 1941, og alle produktionslinjer på Douglas flyfabrik blev rekvireret til at producere militært materiel.
Som resultat af dette blev den første DC-4, som kom ud af produktionslinjerne konverteret om til en militær udgave (C-54A Skymaster) med USAF(US Air force) nummer 42-20137, som var flyets militære serienummer.  
42-20137 fløj første gang den 14. feb. 1942. Som et lykketræf viste det sig, at den konverterede DC-4 passede perfekt ind i alle de kravs om et militært langrækkende transportfly skulle have.
 
C-54 blev efterfølgende produceret i flere forskellige versioner. Heriblandt var et af typerne C-54C (VC-54C), der i bund og grund var et specielt ombygget C-54A for den daværende amerikanske præsident og Franklin D. Roosevelt, og senere Harry Truman.
 
Efter 2. Verdenskrig havde USAF og US Navy et stort antal C-54 i forskellige versioner til overs, og mange blev konverteret til civile passagerfly. Andre blev opmagasineret og senere hen brugt til Military Assistance Program (MAP).
Under den russiske blokade af Berlin i 1948-1949 iværksatte de allierede en luftbro for at transportere de nødvendige forsyninger til Berlin. USAF indsatte mere end 38 C-54M (konverteret C-54E) foruden de andre forskellige flytyper som deltog. Heriblandt: C-47 Skytrain, C-74 Globemaster, C-82 Packet, C-97 Stratofreighter, C-121A Constellation, B-24 Liberator, foruden en større mængde transportfly fra RAF.
 
Da Flyvevåbnet i midten af 50erne havde oprettet en luftgruppe vest på Grønland, kom der et større behov for et transportfly med en større lasteevne og rækkevidde end de daværende C-47 Skytrain og Catalina PBY-5 og 6, som Flyvevåbnet rådede over.
USAF tilbød Det Danske Flyvevåben under US MAP (Military Assistens Program) 3 C-54D. Den første C-54D (42-72706) ankom til Flyvestation Værløse d. 27. aug. 1959, men kun for et kort visit.
Flyet fløj herefter til USAFE i Tyskland for at oplære de danske besætninger i denne flytype. Den 25. sep. 1959 blev 42-72706, som nu havde fået danske militærregistrering N-706, tildelt Eskadrille 721 som var den første C-54D i dansk tjeneste. De resterende 2 C-54D ankom i oktober.
 
Transportflyvningens kapacitet blev yderligere udvidet i marts 1965, da Flyvevåbnet gav bestilling på yderligere to ”second handed” C-54D fra USAFs overskudslagre i AMARC (Aircraft Maintenance And Regeneration Center) ved Davis-Monthan AFB, Arizona.
De to nye C-54D ankom til Flyvestation Værløse i april og juli 1965, efter at have gennemgået et større eftersyn hos SABENA i Belgien.
 
Under en rutineflyvning d. 08. nov. 1965 fik N-605 motorproblemer, og forsøgte at nå tilbage til Flyvestation Værløse, men piloterne var nødsaget til at nødlande N-605 i Kattegat nord, 40 km nord for Hundested. Lykkeligvis slap alle 19 ombordværende fra ulykken med kun mindre skrammer.
Som erstatning for tabet af N-605 bestilte Flyvevåbnet et nyt fly. Denne gang modtog Flyvevåbnet et C-54G fra USAFE i Tyskland. N-586 ankom til Flyvestation Værløse D. 25. mar. 1966.
 
Hovedopgaven for Flyvevåbnets C-54 Skymaster bestod i transport af materiel og personel, men de danske C-54er deltog også i opgaver som videnskabsmæssige opgaver, miljø- og olieudslipsbekæmpelse samt flyvninger for FN.
 
  
	  
  
I starten af 70erne begyndte Flyvevåbnet at lede efter en afløser for C-54erne, og d. 28. marts 1973 blev der bevilliget penge til indkøb af 3 styk Lockheed C-130H Hercules transportfly.
Med bestillingen af Hercules transportflyene, var C-54D/G Skymasters dage talte.
 
N-242 var det første fly som blev udfaset, det skete d. 28. apr. 1975. Yderligere blev N-706 og N-625 udfaset inden årets udløb.
De to resterende C-54D/G N-586 og N-618 fortsatte frem til d. 31. dec. 1976, hvor de officielt blev taget ud af tjeneste.
 
Sidste flyvning i dansk tjeneste var d. 09. feb. 1977. Herefter blev flyene opmagasineret og senere solgt.
  
  Liste over danske C-54D/G Skymaster og deres status.
  | DK Reg | Serie nr | Lev. dato | WFU | Location | Status | 
|---|
| N-605 | 42-72605 | 10/30/1959 | 5/2/1966 |  | Havareret | 
| N-618 | 42-72618 | 4/18/1965 | 2/9/1977 |  | Skrottet | 
| N-625 | 42-72625 | 7/12/1965 | 10/17/1975 |  | Skrottet | 
| N-706 | 42-72706 | 8/27/1959 | 10/14/1975 |  | Skrottet | 
| N-242 | 43-17242 | 10/12/1959 | 4/28/1975 | Phoebus Apollo Aviation, Johannesburg Rand/Germiston Airport, Sydafrika. | Udstillet | 
| N-586 | 45-586 | 3/25/1966 | 2/7/1977 |  | Skrottet | 
  
	Tekniske specifikationer:
   | Sud SE.3160 Alouette III | 
|---|
| 
          Fabrikant
         | Sud Aviation, Aerospatiale. | 
| 
        Anvendelse
         | Redningshelikopter | 
| 
        Længde
         | 10,09 m m | 
| 
        Højde
         | 3,09 m m | 
| 
        Spændvidde
         | 11 m  m | 
| 
        Tomvægt
         | 1.200 kg | 
| 
        Fuldvægt
         | 2.100 kg | 
| 
        Motor
         | Turbomeca Atouste III-B Turbo-shaft engine, 870 HK. | 
| 
        Motor trykkraft
         |  | 
| 
        Max hastighed
         | 220 km/t | 
| 
        March hastighed
         | 190 km/t  | 
| 
        Max højde
         | 6500m (21,300 ft) km | 
| 
        Besætning
         | 2 + 6  | 
| 
        Bevæbning
         | ingen |