• Stall.dk /
• Flyvevåbnets Historie fra 1945 /
• Fly gennem tiden /
• Bell 47 D-1 Sioux

Bell 47 D-1 Sioux

Udviklingen af Bell-47

 

Bell 47D Sioux og Agusta-Bell 47J Ranger, er begge et produkt af en længerevarende udvikling.

I 1927 begyndte Arthur M. Young opfinderen og udvikleren af Bell 47 helikopteren, at udforske videnskaben om lodret flyvning. Young byggede flere forskellige fjernstyret roterende vinge fly også kaldt helikoptere, for at teste forskellige flyveegenskaber.

I 1930 deltog Young i flere forskellige konferencer om helikoptere, hvor flere pionerer indenfor helikoptere deltog heriblandt Igor Sikorsky. I starten havde Young mange problemer med stabiliteten, men i 1939 udviklede han en stabilisatorstang som øgede maskinens stabilitet i luften. Takket være dette gennembrud fik Young nok kontrol til at manøvrere og flyve sin model inde i sit værksted.

 

Young forsøgte at markedsføre sin opfindelse til flere private flyproducenter, såvel som den amerikanske hær og søværn, men ingen var interesseret.

Først efter at en af Youngs venner, havde været på besøg på Bells flyfabrikker, skete der noget. Her havde vennen fortalt om Youngs opfindelse, til en af Bell-fabrikkens ingeniører. Ingeniøren havde efterfølgende talt med Larry Bell (Lawrence Dale Bell), grundlægger af Bell Aircraft Corporation og et møde blev arrangeret.

 

Den 3. september 1941 demonstrerede Young sin model inde på Bell fabrikken, hvor han fløj den over samlebåndet for Bell P-39 Airacobra. Bell var imponeret og havde visioner om civilt efterkrigsmarked. Bell og Young indgik en aftale, hvori hovedfaktorerne var at Bell fik alle patenter og Young fik midler til at bygge to helikoptere i fuld størrelse og sikre maskinen kunne flyve.

Med godkendelse af Larry Bell, købte Young i juni 1942 et gammelt autoværksted, med plads til værksted og udviklingskontor. Den plads som hans team allerede var blevet tildelt på Bell fabrikken, lå midt i produktionshallen og var simpelthen for lille.

 

Herefter gik det stærkt, d. 18. dec. 1942 stod den første helikopter klar, Model 30 også kaldt Ship 1. Selvom Young ikke var pilot, fik han helikopteren op i et sikkert hover på samme dag.

Udviklingen og fejlfindingen fortsatte på Model 30. Den blev drevet af en 160HK Franklin-motor og havde en rotordiameter på 10 meter.

I slutningen af 1942 havde Ship 1 et mindre havari, hvor den lukkede halebom brækkede af. Halebommen blev udskiftet med et rør-gitter halebom, som man kender på den senere model 47. Udviklingen fortsatte og en ny prototype blev bygget. Ship 2 havde to sæder og en lukket kabine.

 

I håbet om at fremme interessen og begyndende salg af helikopteren, arrangerede Bell en række demonstrationsflyvninger for offentligheden. I maj 1944 demonstrerede Ship 2 sine flyveegenskaber indendørs i Buffalo Armory, New York. Piloten holdte helikopteren i et hover indei midten af hallen.

 

Linket herunder, viser en youtube video med ship 2 i Buffalos Civic Stadium og Buffalo Armory, New York.

 

https://www.youtube.com/watch?v=1bk7CbydaII Se efter 10:36 på videoen.

 

 

D. 4. juli 1944 demonstrerede ”Ship 1” dens egenskaber, inde i Buffalos Civic Stadium foran 42.000 veteraner, produktionsarbejdere og gæster. Til slut i opvisningen blev helikopterens manøvredygtighed fremvist, ved at piloten placerede et af helikopterens hjul i Youngs udstrakte hånd og holdt Ship 1 der i et ubevægeligt hover.

 

En tredje prototype blev bygget. Ship 3. Den var bygget ud fra de erfaringer, Youngs og hans udviklingsteam havde fået gennem testninger af Ship 1 og 2.

Ship 3 var udstyret med tre sæder, et rørstel, motor og kun det fornødne udstyr for at kalde det en helikopter. Selvom at Ship 3 fløj bedre end Ship 2, var Ship 3 skræmmende at flyve. Young beskrev det som "som at sidde i en stol og flyve gennem rummet". Ship 3 gennemgik flere ændringer men den generelle konstruktion forblev hovedsageligt uændret, men der blev tilføjet et boble canopy. Efterfølgende ændrede Ship 3 navn til Model 47 og d. 8. mar. 1946 fik Model 47, verdens første helikoptertypecertificering.

 

Model 47A, var en tosædet helikopter med en lukket flyskrog, fire hjul og en 175HK Franklin O-335-1 motor. Typen blev primær brugt til civil brug, men den Amerikanske Hær og Marine, købte tilsammen 23 til testflyvning.

 

Model 47B-1 havde et lukket skrog, et cockpit der nærmeste lignede en bil og en 178HK Franklin 6V4-178-B3-motor. Modellen var rettet mod det private marked, men den solgte ikke. Heldigvis var der stadig et kommercielt marked og Model 47B blev konverteret til landbrugsbrug. Model 47B-2 og 47B-3 blev lavet med rør-gitter stel og boble canopy. Begge modeller blev bygget til forskellige former for afgrødesprøjtning

 

Model 47D var tosædet og havde et forbedret todelt boble canopy, hvori der var en aftagelig top. Derudover havde den et lukket flyskrog med stofbeklædning og en 178HK Franklin 6V4-178-B32 motor.

 

Model 47D-1 var en version med tre sæder, kraftigere motor, landingsstel (meder), et boble canopy i et stykke og en 200HK Franklin O-335-5 motor.

Den amerikanske hær købte 65 stk. af Model 47D-1, med dobbelte kontroller under betegnelsen H-13B, som senere fik navnet Sioux. Den amerikanske flåde købte 12 som HTL-2. Hæren konverterede 16 af deres H-13B'er til H-13C med luftambulancekonfigurationen med en ekstern båre på hver side af kabinen. Helikoptertypen blev også kendt i TV-serien M.A.S.H. (Mobile Army Surgical Hospital).

Efterfølgende blev flere forbedrede versioner af Model 47D udviklet. Den amerikanske hær, marine og søværn, aftog ikke mindre end 659 helikoptere.

 

Model 47E havde en boble canopy, lukket hale bom og 200HK Franklin 6V4-200-C32 motor. Der blev kun produceret 12 af denne model. 9 til Det Amerikanske Søværn og 3 til Brasilien under MAP (Military Assistance Program).

 

I maj 1953 blev Model 47G introduceret. Modellen var med tre sæder, 200HK Franklin 6V4-200-C32AB-motor, og et modificeret hale og rotorsystem. Model 47G blev løbende forbedret og kom i mange versioner.

 

Den amerikanske hær købte 265 stk. af Model 47G-2 med type navn H-13G (senere OH-13G), hvor hovedændringen var en båre på hver side af mederne. Flåden købte 48 maskiner i samme konfiguration, men med dobbelt betjening til flyvetræning, med type navn "HTL-6" (senere "TH-13M"). Hæren anskaffede derefter 468 H-13H som var en H-13G med en 250HK Avco Lycoming VO-435-23 motor, samt et stærkere understel og meder.

 

Model 47H-1 var en om designet Model 47G, med lukket skrog, et bredere og lydisoleret cockpit og bagagerum. Modellen var tiltænkt som en eksklusiv civil helikopter, men den solgte ikke.

Model 47H-1 førte til udviklingen af Model 47J Ranger, der havde et lukket skrog og samme egenskaber som Model 47G, men havde en 220HK Lycoming VO-435 motor. Den havde plads til fire, med en pilot foran og sæder til tre bagerst. Den militære version af Model 47J (H-13J) fik en 240HK Lycoming VO-435-21 motor.

 

Flere varianter af Model 47J, blev efterfølgende udviklet. Model 47J-2 med en 240HK Lycoming VO-540-B1B motor. Model 47J-2A der blev introduceret i 1964 og var produceret i Italien af Agusta. Model 47J-3 Super Ranger med en Lycoming VO-540 motor på 260 hk. Model 47J-3  havde et modificeret gear som gav en større effekt. Model 47J-3B-1 havde en 270 hk Lycoming TVO-435-B1A og var udstyret med en kompressor. Dette hævede flyvehøjden til 4260 meter og havde forbedret rotorsystem, samt servostyring på pitch-kontrollen.

 

Bell fabrikken i USA stoppede produktionen i 1958 og Kawasaki som licensbyggede Bells Model 47 stoppede i midt 60erne. Den italienske helikopter fabrik Agusta Aviation Company, fortsatte at licensbygge Bells Model 47 frem til 1976.

Det officielle antal bygget model 47 helikoptere, er 5600 stk. inkl. de licensbygget.

 

 

Bell 47D-1 til Danmark

 

De danske Bell 47D og 47J helikoptere er nok et af den helikoptertype, som der er skrevet mindst om. Om det skyldes den relative korte service tid helikopterne havde i Flyvevåbnet er uvist. Dog skal det siges at typen fik efter leveringen i 1952 en del opmærksomhed i pressen, fordi det var Flyvevåbnets første helikopter.

Den 7.marts 1951 underskrev Flyvevåbnet en kontrakt med Bell Helicopter, om købet af 2 stk. Bell 47D-1 til det danske Flyvevåben. De to første helikoptere kostede $50.000, cirka 358.497 kr. i 1951, svarende til 5.956.566 kr. i 2020. På grund af Korea-krigen blev leveringen udsat til september 1951, hvor typen primært blev brugt til medicinsk evakuering, observation og overvågning.

 

Helikopterne blev anskaffet for at man kunne uddanne og træne jordpersonel og piloter. Dertil skulle de også løse Search and Rescure, transport, eftersøgning og observationsopgaver for Flyvevåbnet, samt opmålingsopgaver for Geodætisk Institut i Grønland. Forud for leveringen af de to helikoptere, blev tre piloter og tre teknikere sendt en tur til Frankrig, hvor de skulle gennemgå et fem-ugers omskolingskursus hos Fenwick Aviation.

 

De første to Bell 47D-1 helikoptere ankom til Københavns Havn i august 1952. De blev transporteret videre til Flyvestation København (Kastrup syd) d. 18. aug. 1952, for at blive klargjort og samlet. Helikopterne fik typenummeret 89 og registreringsnummer 891 og 892. Begge helikoptere blev overdraget til Eskadrille 721 d. 23. jan. 1953 og stel 89-891 havde første flyvning samme dag.

 

Der skulle ikke gå længe, før Bell helikopteren kom på den første SAR opgave. Den 15. feb. 1953 havde skibet ”Johanna Hoge af Hamburg” fået en lækage. Skibet rejste en række signalflag, men ingen kunne tyde dem og derfor blev en Bell 47D-1 sendt ud med en rebstige og en mand klatrede ned til skibet for at opklare mysteriet og tilkaldte hjælp.

 

Desværre gik der ikke lang tid, før de danske Bell 47D-1 helikopter blev ramt af uheld. Den 4 marts. 1953 havarerede 891 under en nødlanding på en mark, hvorved det ene rotorblad ramte halen, som brækkede af. Det blev forventet at genopbygningen af 891 ville vare til efter sommeren og derfor kom man til at mangle en helikopter til støtte af den første af Geodætisk Instituts opmålinger af Sydgrønland fra juli 1953. Før genopbygningen af 891 blev godkendt og påbegyndt, underskrev Forsvarsministeriet en kontrakt om anskaffelsen af endnu en Bell 47D-1 helikopter til levering i maj 1953, som afløser for 891.

 

Den 7. maj 1953 ankom stel (51-2485), senere indregistreret som 89-893. Efter samling blev 893 tildelt Eskadrille 721 på Flyvestation København (Kastrup syd).

 

Grønland.

 

I juni 1953 blev 892 og 893 adskilt og pakket ned for søtransporten til Grønland. Helikopterne skulle fungere som støtte og opmålinger af Sydgrønland. Det var den første af institution Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU). Skibet M/S Jopeter ankom til Scoresbysund i det sydlige Grønland d. 10. juli 1953. Foruden de to helikoptere, var der to helikopterpiloter og fire teknikere ombord. Det tog henholdsvis tog 7 og 5 timer at samle helikopterne og efter en prøveflyvning, var 892 og 893 klar til tjeneste.

 

Geodætisk opmåling bestod normalt af et luftfoto, hvor man ud fra fotoet fandt nogle forskellige målepunkter fra området. Ud fra disse punkter, lavede man vinkelmålinger, som sikrede afstand og placering, i forhold til andre punkter. Der kunne være flere hundrede punkter i et område og terrænet var ofte ikke særligt fremkommeligt. Samtidig kunne det tage op til 20 timer at når frem til fods. Efterfulgt af hvile, begyndte opmålingerne, før turen hjem igen tog op til 20 timer.

 

De to Bell helikoptere forandrede hele den geodætiske opmåling. Fremover kunne geodæter foretage op til flere opmålinger om dagen. Ved første ekspedition udførte man 5-6 års arbejde, på halvanden måned.

Kort før afskibningen til Danmark blev Bell helikopterne igen ramt af ulykke. Under landing med 892 på skrå terræn d. 28. aug. 1953, ramte hovedrotoren en fenrik og væltede om på siden. Ulykkeligvis omkom fenrikken ved sammenstødet. Fire dage efter ulykken afskibes mandskabet og helikopterne fra Grønland, og satte kurs mod København. Efter ankomsten til København, udfases 892 efter inspektion på civilværksted Øst Værløse, på grund af de store skader som helikopteren havde fået ved ulykken.

 

Ved den anden opmålingsekspedition, blev stel nummer 891 og 893 pakket ned og havde afgang fra København d. 30. jun. 1954. De ankom til Scoresbysund d. 6 juli. 1954. De næste 3 måneder var helikopterne igen støtte for den Geodætisk Institut, som fortsatte deres opmålinger af Sydgrønland. I start af september 1954, blev begge helikoptere adskilt og d. 19.  sep. 1954 blev de afskibet tilbage mod Danmark igen.

 

Tilbage i Danmark

 

Tilbage i Danmark fungerede helikopterne hovedsageligt til omskolings- og træningsflyvninger for eskadrille 721. Dette skete fordi eskadrillen afventede de nye Sikorsky S-55C redningshelikoptere, som ville ankomme i starten af 1957.

 

Den 29. apr. 1955, rammes Bell Helikopterne igen af uheld. Under en træningsflyvning havarerede 891 fra et hover, i 1,5 meters højde. Under hoveret griber to piloter på jorden, fat i helikopterens meder. Helikopteren kom derved ud af balance og faldt til jorden. Heldigvis slap begge ombordværende fra havariet uden de store skrammer, mens den ene pilot på jorden, fik en hjernerystelse.

 

Værre så det ud for 891, som var på værksted mere end et år, før den kom i tjeneste igen. Før 891 kom tilbage i tjeneste, rammes helikopterne igen af en ulykke. Den 5. apr. 1956, havarerede 893 under en træningsflyvning ved Kastrup Syd. Helikopteren stallede og faldt fra 65 meters højde. Både passageren og flyverløjtnanten omkom.

891 var nu den eneste Bell 47 i dansk tjeneste og d. 1. maj 1956 flyttede Eskadrille 721 til Flyvestation Værløse. Efter en omorganisering, blev 891 overflyttet til Eskadrille 722 den 31. juli 1956.

 

Efter 300 timers serviceeftersyn, havarerede 891 igen, under en prøveflyvning. 891 fik et brud på halerotorsakslen, under et hover. Det blev forsøgt at nødlande helikopteren med autorotation, men den ramte jorden hårdt, hvorved et rotorblad blev revet af. Stumperne fra rotorbladet ramte og beskadiget halen på et holdende Pembroke transportfly. Begge ombordværende blev reddet ud i live. Omkostningen ved genopbygningen ville koste ca. 50.000 kr., svarende til 707.143 kr. i 2020. Genopbygning blev derfor ikke igangsat.

 

Den 9. apr. 1958, godkendes anmodningen om salg af 891, inklusiv reservedele og tilbehør, i stedet for at genopbygge den. 891 blev solgt d. 17. sep. 1958.

 

Erfaringerne fra Grønland, viste at den lille helikopter var egnet til, at løse denne slags opgave over kortere afstande, men at en helikopter med større bæreevne og rækkevidde var at foretrække.

Bell-47D-1 helikopterne var lidt at en ulykkesfugl og havde en noget uheldig statistik. Over en tidsperiode på 6 år, havde de 3 af typen ikke mindre en 5 havarier.

Bell 47D-1 blev afløst af Agusta Bell 47J som Geodætisk Institut selv indkøbte og blev vedligeholdt og fløjet af Eskadrille 722.

Liste over danske Bell 47 D-1 Sioux og deres status.

DK Reg	Serie nr	Lev. dato	WFU	Location	Status
89-891	51-2484	8/18/1952	6/4/1958		Havareret
89-892	51-2485	8/18/1952	8/28/1953		Havareret
89-893	51-13870	5/7/1953	4/5/1956		Havareret

Tekniske specifikationer:

	Bell 47D-1
Fabrikant	Bell Aircraft Corporation.
Anvendelse	Rednings/transporthelikopter
Længde	8,33 m
Højde	2,79 m
Spændvidde	10,71 m
Tomvægt	626 kg.
Fuldvægt	1.066 kg.
Motor	Franklin O-355-5 200HK
Motor trykkraft
Max hastighed	169 km/t
March hastighed	126 km/t
Max højde	3.350 m. km
Besætning	2
Bevæbning