Hughes H-500 Cayuse

En yderst manøvredygtig helikopter.

 

Udviklingen af H-500 (OH-6A) Cayuse.

 

I 1960 satte US Army en konkurrence i gang på et Let observations helikopter (LOH), der indebar et stort antal helikoptere til den vindende producent. Nogle af de krav som blev stillet, var at det skulle være et enkelt turbinemotors helikopter med fire sæder.

Ikke mindre end tolv forslag på en Let Observations Helikopter (LOH) blev indsendt til US Army og efter en evaluering, blev 3 helikopterdesign udvalgt. 

 

De udvalgte var:

Bell Helicopter, Model D-250 som fik typenavnen YHO-4.

Fairchild Hiller, Model 1100 som fik typenavnen YHO-5.

Hughes Helicopters, Inc. model 369 som fik typenavnen YHO-6.

 

US Army ordrede fem prototyper af hver af de tre udvalgte forslag. Prototyperne skulle alle bruge Allison T63-A-5A Turboskaftmotor 252 shp (Shaft horsepower - Aksel hestekraft).YHO-6 (Hughes Model 369) havde første flyvning d. 27. Feb. 1963. Omkring samme tidspunkt, blev YHO-4 (Bell Model D250) elimineret fra konkurrencen, fordi typen var mindre fleksibelt og for dyr.

Det lod alligevel til at Hiller ville vinde konkurrencen med YHO-5 (Model 1100), da designet var overlegent i sammenligning med YHO-6. Howard Hughes chefen for Hughes Helicopters, var fast besluttet på at vinde og underbød prisen til $19.680, der var $10.000 lavere end kostprisen. En beslutning som gav bagslag mange år senere.

 

Den 26. maj 1965 blev Hughes Helicopters, Inc. udnævnt som vinder af konkurrencen. Der blev underskrevet en kontrakt med US Army og en første levering af 714 helikoptere af typen OH-6A.

US Army underskrev yderlig en kontrakt, på levering af flere OH-6A helikoptere, pga. en stor efterspørgsel i forbindelse med Vietnam-krigen.  Det totale antal af helikoptere bestilt, kom hermed op på 1438 stk.

Det officielle navn på OH-6A blev ”Cayuse” opkaldt efter en indianerstamme fra Oregon, USA.

 

De første OH-6A blev leveret til US Army d. 2. Sep. 1966, cirka to måneder forsinket pga. manglede bemanding på produktionslinjerne. 

 

Hughes OH-6A havde en meget simple opbygning, der gjorde at helikopteren var relativt nem at vedligeholde og skifte reservedele på.

Helikopteren havde ingen hydrauliske hjælpemotorer og dette gjorde at helikopteren reagerede på den mindste korrektion fra piloten under flyvning.

 

Helikopteren havde plads til en pilot, en navigatør, samt to passager bagerst i helikopteren. Den runde konstruktion med et bubble canopy gjorde, at piloten fik et perfekt udsyn under flyvningen.

 

 

I 1967, et år efter den første levering, blev de første OH-6A sendt til Vietnam. Her fungerede den som support, observations og rekognosceringshelikopter. I Vietnam viste den lille manøvredygtige helikopter sit værd og på trods af leveringsproblemerne, var det den rigtige helikopter for dette job.

Da missionerne i Vietnam blev mere krævende og farlige, blev OH-6A løbede opdateret med forskellige typer våben såsom 40mm granatkaster eller to 7.62mm Gatling miniguns. Dette var for at kunne beskytte sig selv og levere close air support hvis dette var nødvendigt.

 

Hughes videreudviklede helikopteren og versionen OH-6B havde en kraftigere motor, Allison T63-A-720.

C-versionen fik en Allison 25-C20 motor og en fem-bladet hovedrotor og fire-bladet på halerotoren.

Baseret på OH-6C blev der lavet en version med indbygget 40mm granatkaster i næsen og sidemonteret pyloner med 2.75 tommer raketter. Problemet med sidstnævnte var at helikopteren blev meget tung, at den nærmest ikke kunne lette. Dette blev dog senere løst og typen fik betegnelsen AH-6C (Attack Helicopter).

 

Model 500 var en civil version, der blev lavet i en standard og en deluxe udgave.

Den militære eksport version 500M blev udviklet i midten af 70erne. H-500M var hovedsaglig den samme helikopter som OH-6A, men var udstyret en lidt kraftigere motor af typen Allison 250-C-18A med 275 shp.

Hughes Helicopters, Inc. blev i 1984 solgt til McDonnell Douglas, men udviklingen at den lille helikopter fortsatte.

I gennem tiden blev der udviklet utallige versioner baseret på Hughes OH-6A helikopter og i 2014 kom sidste skud på stammen MD 530G, der var en let rekognoscerings og angrebshelikopter

 

H-500 Cayuse til Den Danske Hærs Artilleriflyvebatteriet.

 

Anskaffelsen af H-500 helikopterne skete i kombination som følger af den voldsomme brænd i Hangar 1, d. 19. Apr. 1968 på flyvestation Vandel.

Her mistede Artilleriflyvebatteriet 11 fly af typen Piper L-18C Super Cup, samt et ønsket om at anskaffe helikoptere til artilleriflyvebatteriet. 

 

I 1969 blev der bevilget 18 millioner til anskaffelse af nyt materielt, men pengene kunne ikke bruges, pga. et bygge og anlægsstop i 1969. Derfor begyndte undersøgelsen af hvilken type helikopter, der skulle vælges. Først efter ophævelsen af ”bygge og anlægsstoppet” i 1970.

 

 

Der deltog fem helikoptere i konkurrencen. Det var Bell: OH-85 Kiowa, Fairchild-Hiller: FH-1100, Hughes: OH-6A, Sud Aérospatiale: Alouette II og Westland: Scout.

 

Valget faldt midlertidig på Hughes eksport version H-500M og d. 14. Okt. 1970, underskrives en kontrakt med SAAB som var Hughes´s forhandler i Danmark på 12 H-500M Cayuse helikoptere. De danske H-500 var en H-500C helikopter, Model 369HM

Kontrakten omfattede uddannelsen af et mindre antal piloter, teknikere samt en reservedelsbeholdning på specifikke dele.

 

De første to helikoptere ankom d. 13. Apr. 1971 til Københavns frihavn, adskilt i 9 kasser pr. helikopter. De blev transporteret til Flyvestation Værløse for at blive samlet.  Den første helikopter der blev prøvefløjet var H-201 d. 28. Apr. 1971.

 

Artilleriflyvebatteriet ændrede navn til Hærens Flyvetjeneste d. 1. Jul. 1971 og den nyoprettet enhed modtog sine første Cayuse helikoptere i august 1971. Helikopterne fik halenummer H-201, H-202 osv. efter de sidste 3 tal i byggenummeret. Hærens Flyvetjeneste fik aldrig en H-204, da helikopteren med byggenummer 100204M var tiltænkt en anden køber.

 

Hæren stillede den en lille manøvredygtige helikopter overfor adskillige opgaver der skulle løses. Opgaverne bestod i rekognoscerings, observations, kurertransport, personel og materieltransport, samt transport at sårede, luftlandsætning af jæger og frømandskorpset.

Foruden de militære opgaver, blev der løst civile opgaver. Dette indebar samarbejde med politiet hvor helikopteren anvendes til hastigheds og trafikkontrol, samt eftersøgninger.  Flyvninger for folketinget, regeringen og Danmarks Radio

 

 

I 1990 fik Hærens Flyvetjeneste leveret de første af 12 Aerospatiale AS-550C2 Fennec helikoptere. Disse helikoptere var udstyret med TOW Anti-kampvogns missil.

Hærens Flyvetjeneste stod herefter for en omstrukturering, hvor der blev oprettet to nye kompagnier. Et Panserværnshelikopter Kompagni (PVH-KMP) og et observationshelikopter kompagni (OBSHEL-KMP). 

PVHKMP bestod af både Cayuse og Fennec helikoptere og havde som hovedopgave at nedkæmpe panser køretøjer.  OBSKMP Bestod udelukkende af H-500 Helikoptere og fortsatte med de samme opgaver, som Hærens Flyvetjeneste hidtil havde varetaget.

 

 

Efter Forsvarsforliget 2000-2004, blev det besluttet at Flyvestation Vandel skulle nedlægges i juni 2003 og Hærens Flyvetjeneste skulle flyttes til Flyvestation Karup.

I 2004 stod forsvaret atter engang over for store besparelser. Forsvaret var derfor nødet til at udfase H-500 helikopterne samtidig med en nedskæring at fra 12 til 8 operative Fennec helikopter.  

Den 11. september 2005 havde H-500 helikopterne den officielle sidste flyvning. Helikopterne blev udfaset dagen efter d. 12. september 2005.

 

Gennem tiden blev Cayuse helikopterne løbende opdateret og vedligeholdt. Dette har resulteret i at forsvaret gennem 33 år, kun har været to alvorlige havarier, hvoraf kun en var med dødelig udgang. Det må siges at være ganske imponerende.

 




Liste over danske Hughes H-500 Cayuse og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
H-2011090201M4/13/19711/3/2005N150AG - Nevada, USA.Aktiv
H-2021090202M4/13/19719/12/2005N450AG - Lincoln, UKAktiv
H-2031090203M6/23/19719/12/2005N650AG - Lincoln, UK.Aktiv
H-205310205M6/23/19719/12/2005C-FDIA - Vancouver, CanadaAktiv
H-206410206M7/19/19711/1/2003Flyvestation KarupUdstillet
H-207410207M7/19/19719/12/2005C-FBHP - Vancouver, CanadaAktiv
H-208510208M9/7/19715/27/1981havareret nær Seggelund, 3 km syd for Christiansfeld.Havareret
H-209610209M9/7/19719/12/2005Havareret ved Wood County nær Packer Creek øst for Lemoyne, Ohio, USA.Havareret
H-210610210M10/25/19711/25/2005N810M - Port Vila, Western-Pacific, Republic of Vanuatu.Aktiv
H-211710211M10/25/19719/12/2005N271M - Port Vila, Western-Pacific, Republic of Vanuatu.Aktiv
H-212710212M10/25/19718/24/1993havareret nær Nakskov ca. 7 km sydøst for Rødbyhavn. Havareret
H-213710213M10/25/19719/12/2005F-HDNK - Paris, Frankrig.Aktiv
H-244240244M6/28/19749/12/2005C-GEOM, Vancouver, Canada.Aktiv
H-245240245M6/28/19748/30/2003Danmarks Flymuseum i Stauning.Udstillet
H-246240246M6/28/19749/12/2005C-GEOA - Vancouver, Canada.Aktiv


Tekniske specifikationer:

Hughes H-500 Cayuse
Fabrikant Hughes Tool Co. Aircraft Division.
Anvendelse Observation og rekognoscering
Længde 7,01 m m
Højde 2,48 m m
Spændvidde
Tomvægt 557 kg
Fuldvægt 1225 kg
Motor ALLISON T63-A5A. 252HK.
Motor trykkraft
Max hastighed 241 km/t
March hastighed 222 km/t
Max højde 4750 m km
Besætning 1 pilot og 3 passagerer
Bevæbning Ingen
Picture Picture Picture
Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved