Under en flyvning fra Flyvestation Ålborg til Neuburg AB i Tyskland, havarerede F-105. Kort efter take-off fra Oldenburg AB, hvor der var blevet mellemlandet for at tanke til resten af turen, observerede piloten at luften i cockpittet var begyndt at blive tilrøget, hvorefter Fire-Warninglyset begyndte at lyse.
For at slukke motorbranden, forsøgte piloten at sænke motoromdrejningerne, men uden held. Herefter gjorde piloten et forsøg på at nå den nærmeste flyveplads. Men da flyet var kommet ned på 3000 fods (940 meter) og stadig ikke kunne se flyvepladsen, besluttede han sig til at ejecte til sikkerhed.
Flyet ramte jorden med højre vinge først, og sprængtes i større og mindre stykker. Det inderste af venstre vinge med understel blev ved eksplosionen slynget over i et nærtliggende hus, og slog et hul på 5 m² i facaden.
Årsag: Generatorhavari, som resulterede i et kuglelejenedbrud i motoren.
|