• Stall.dk /
• Flyvevåbnets Historie fra 1945 /
• Fly gennem tiden /
• Harvard Mk.III

Harvard Mk.III

Harvard IIA/B, III & AT-6D Texan

Det danske Flyvevåben brugte, Harvard flytype fra 1947 frem til 1959.

 

Udviklingen af Texan/Harvard begyndte tilbage i december 1934. Over en kop kaffe, tegnede North American designer J.H. "Dutch" Kendelberger, J.L. Atwood og H.R. Raynoren en skitse på en serviet, med et nyt fly-design. Skitsen viste et lavtvinget monoplan fly med plads til to personer og åbent cockpit.

Efter 4 måneders design og produktion, stod prototype NA 16 klar. Den fløj første gang d. 01. april 1935. NA16 var grunddesignet for North American Aviations populære AT-6D Texan/Harvard.

 

 

I 1935 satte U.S. Army Air Corps (USAAC) en konkurrence i gang, om en ny basis træningsfly. Mod alle odds vandt North American Aviation konkurrencen i maj 1935 over fly-virksomheder, som Curtiss-Wright og Seversky Aircraft Company.

For at kunne imødekomme USAAC ’s krav, skulle der laves nogle mindre ændringer på NA16. Resultatet af disse ændringer, blev den ubevæbnet prototype NA-18. Flyet havde en 400 HK Wright R-975-53 motor, et lukket cockpit med canopy og fast landingsstel. USAAC blev godkendte NA-18 og flyet fik type navnet BT-9 (BT= Basic Trainer).

 

USAAC bestilte i første omgang 42 stk. BT-9 fly og senere yderlig 157 stk. fly i versionerne BT-9A, som var en bevæbnet version. BT-9B var en forbedret, men ubevæbnet basis træner.

 

BT-9C der ligesom BT-9B, var en forbedret basis træner, men havde (retractable landing gear) optrækkelige hovedhjul, som gjorde flyet hurtigere og mere manøvre dygtig. Flere versioner af flyet blev lavet, dog var de fleste test fly.

U.S. Navy købte også 39 NJ-1 som Navy basis træner. Denne var oprindeligt en BT-1A bare med en kraftigere motor.

 

I marts 1937 opdagede USAAC, at BT-9 flyene havde en potentiale som kampflys træner. Derfor blev en kampflys prototype sat i produktion.  Prototypen hed NA-26 og havde de samme flyveegenskaber som BT-9C, dog med en kraftigere motor på 550 HK. NA-26 fik Typenavnet BC-1 (BC= Basic Combat). Der blev leveret 180 stk. til USAAC og 400 stk. med typenavnet Harvard mk.I (NA-49) til Royal Air Force (RAF). 

Yderlig blev der produceret 83 stk. modificeret BC-1A under betegnelsen SNJ-1 og SNJ-2 til US Navy.

 

North American producerede flere forskellige versioner af BC-1erne heriblandt NA-36 og NA-55. De arbejdede sideløbende på en ny og forbedret version af BC-2, men projektet blev skrinlagt efter kun 3 fly, til fordel for et projekt med en avanceret træner. Denne avancerede træner fik typebetegnelse AT-6 (AT = Advanced Trainer )(NA-59) og var meget lig BC-1A. 

AT-6 havde nydesignet vinger, samt en mere kvadratisk vingespids og et trekantet haleror.  

 

I 1940 købte Royal Air Force (RAF) 600 stk. af type AT-6A (NA-66) som fik navnet Harvard mk. II. Årene i mellem 1940 og 1942, byggede det canadiske firma Canada’s Noorduyn Aviation AT-6A, som USAAC købte 1500 stk.af, med typebetegnelse AT-16. I samme tidsrum købte RAF endnu 450 stk. som Harvard mk. IIB (NA-76) og senere yderlig 125 stk. Harvard mk. IIB (NA-81).

 

I slutningen af Anden Verdens Krig, havde RAF mere end 5000 fly af type Harvard mk. I, mk II, mk IIA, mk IIB og mk III. Disse var fordelt mellem RAF og Commonwealth Air Forces, som var en pilottrænings samarbejde mellem England, Canada, Australien og New Zealand.  Mange af disse fly var stillet til rådighed, for RAF i henhold leasing kontrakt med USA.

 

Harvard til Danmark.

 

Efter Anden Verdens Krig begyndte genopbygningen af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen. Der var et akut behov for træningsfly og DLU (Det Luftmilitære Udvalg), anskaffede hurtigt seks Percival Proctor fly og senere dansk produceret KZ III og KZIIT. Flere træningsfly blev bestilt i England sommeren 1946, her i blandt AS.10 Oxford Mk. I & II. Ingen af disse fly havde potentiale som overgangsfly fra elementær træner til de mere avancerede flytyper spitfire.

 

 

Forhandlingen blev indledt med De Amerikanske Myndigheder omkring anskaffelsen af Harvard fly. Harvard flyene havde været udlånt til RAF på en leje/låne kontrakt under krigen. Der blev udarbejdet tre kontrakter som bestod i leveringen af: 18 Harvard fly IIB fra England, 10 fly fra oversøiske Baser, og 10 reservedels fly til en samlet omkostning på ca. $ 111.000.

 

Den 29. nov. 1946 ankom de første otte reservedels Harvard fly via skib til København. De otte fly var af type Harvard mk. IIA og mk. III.

Den 7 dec. 1946 bekræftes det til DLU at færgeflyvningen af 26 stk. Harvard mk.IIB fly, ville begynde d. 16. dec. med danske piloter. Flyene blev leveret i rater af 9 stk. i december 1946 og efter årsskifte 9 stk. i januar og 8 stk. i februar 1947. De første fem Harvard mk. IIB ankom til Karup den 19. dec. 1946 og de sidste to fly ankom først d. 13. sep. 1947.

 

Ved ankomst til Danmark, blev Harvard flyene i første omgang indregistreret med deres RAF’s registrerings numre. Imellem årene 1947 og 1948, fik flyene danske registrerings numre fra 301 til 326 og med typenummer 31.

Før Flyene kunne bruges som træningsfly, skulle flyene gennemgå en mindre modifikation for at blive flyveklar. Den 14. jan. 1947 modtog Harvard skolen (senere Flyveskolens Overgangskursus) deres første fem Harvard fly på Flyvestation. 

Optræningen af de danske piloter kunne hermed gå i gang. De sidste 21 stk. Harvard mk.IIB fly, blev efter modifikation fordelt mellem Harvard skolen, 1. Luftflotille Marinens Flyvevæsen og i 4. og 5. eskadrille ved hærens flyvetropper.

 

Af de 10 reservedels fly (Harvard mk. III) blev tre fly gjort flyveklar og de resterende blev kanabaliseret for reservedele. De tre Harvard mk. III fly fik typenummer 32 og registrerings numrene 351 til 353.

I 1949 købte Forsvaret yderligere fem Harvard mk. IIB. Disse fik flynumrene fra 31-327 til 31-331

 

 

I maj 1950 modtog Flyvevåbnet tyve AT-6D (Harvard mk. III) som våbenhjælp program MAP (Military Assistance Program). Flyene ankom adskilt i transportkasser.

Af disse fly blev kun ti samlet og fik typenummer 33 og registrerings numrene 361 til 371. Af de nysamlede fly kom kun fem i arkiv tjeneste.

Dette skyldes at Harvardskolens overgangskursus, blev flyttet til USA i 1951. Derfor var behovet for et stort antal Harvardfly ikke nødvendig og de sidst ankommende MAP Harvard fly blev udfaset af Flyvevåbnet i marts 1952.

USAF Military Assistance Program tog flyene tilbage og videresendte dem til andre NATO lande. Flyverne blev afskibet fra Århus havn i maj 1952.

 

 

Som skolefly var Harvard robust og en sikker flytype, men det krævede en del tilvænning at flyve for piloteleverne. KZ-IIT flyene som piloteleverne kom fra, var et lille og let fly på ca. 800 kg med en motorkraft på 145 hestekræfter.

Harvard Flyet var derimod det komplet modsatte, en mastodont på ca. 3000 kg og en kraftfuld motor på 550 hestekræfter. Alligevel lærte piloteleverne hurtigt at værdsætte flyets flyveegenskaber og de ekstra hestekræfter.

 

Efter Harvardskolen i 1951 blev de resterende Harvard fly brugt til mange forskellige opgaver, heriblandt Forbindelses-fly, træning fly i instrumentflyvning, målflyvning for luftværnsartilleriet og som stationsflight.

 

 

I 1958 begyndte Flyvevåbnet stille og roligt at udfase Harvard flyene, til fordel for nye og bedre flytyper. I 1959 blev de resterende Harvard fly samlet på Flyvestation Værløse, hvoraf hovedparten blev sat til salg.

Et par Harvard fly fortsatte frem til midt 1960, før de blev udfaset.  Af de fly som var blevet sat til salg, blev kun fire fly solgt. Af de tilbageværende fly, blev et fly tildelt mekanikerskolen og to blev afsat til museumsbrug.

 

Resten blev skrottet i mellem 1960 og 1961.

 

 

Kilde:

North American AT-6 Texan af Earl Swinhart

American Military Training Aircraft: Fixed and Rotary-Wing Trainers since 1916 af E. R. Johnson

Canadian Museum of Flight – Techtalk Harvard.

KiwiFlyer-Issue-4-Harvard-Birthday.pdf

Hovedværksted Karup 1947-1987

Flyv. Nr. 3 - Marts 1951

Tinbox: Forsvarets Fly efter 1945.

Flyvehistorisk Tidsskrift 2013 nr. 3 og 4 - Flyvevåbnets tilblivelse del. 1-2 

De danske militære flyvestyrkers udvikling 1945-1947 af Paul E. Ancker

Liste over danske Harvard Mk.III og deres status.

DK Reg	Serie nr	Lev. dato	WFU	Location	Status
32-351	41-33868		1/12/1956	Havarerede nord-vest for Herstedvester.	Havareret
32-352	41-33898	11/29/1946	8/1/1958		Skrottet
32-353	42-84553	11/29/1946	3/7/1950	Havarerede i en sø, sydøst for Måløv.	Havareret
"32-354"	41-33252	11/29/1946	1/30/1947		Skrottet
"32-355"	41-33258	12/13/1946	1/30/1947		Skrottet
"32-356"	41-33373	12/13/1946	12/31/1947		Skrottet
"32-357"	41-34023	11/29/1946	1/30/1947		Skrottet
"32-358"	41-34025	11/26/1946	12/31/1947		Skrottet
"32-359"	41-34093	11/26/1946	9/1/1966		Skrottet
"32-360"	41-34094	11/29/1946	1/24/1947		Skrottet

Tekniske specifikationer: