Gloster Meteor F MK IV

Den tomotorede Gloster Meteor er nok et af det mest succesrige designs, som Gloster Aircraft Company har udviklet, men flyet var aldrig blevet til noget uden opfindelsen af jetmotoren.

 

 

Udvikling af Jet motoren.

 

I 1929 fremlagde Frank Whittle en idé, om en turbojet motor for RAF (Royal Air force). På daværende tidspunkt var RAF ikke interesseret. Whittle havde arbejdet og finpudset idéen, siden midten af 1920erne, under hans Kadett kadettid ved RAF. Han var sikker på, at turbojet motoren var fremtiden for flyvning. På trods af afslaget fra RAF, arbejdede han videre på sin idé.

 

Med hjælp fra en af hans RAF-flyveinstruktører Patrick Johnson, søgte Whittle i 1932 patent på hans sin opfindelse.

Da patentet ikke var af nogen militær interesse, blev patentet ikke hemmeligholdt. Pudsigt nok blev patentet studeret med stor interesse i flysamfundet i Tyskland. Dette var kort tid før det nationalsocialistiske tyske arbejderparti kom til magten.

 

Mellem 1933 og 1935 gik udviklingen af turbojetmotoren langsom. Dette ændrede sig efter at Rolf Dudley-Williams i 1935, havde arrangerede et møde mellem Whittle, Rolf Dudley-Williams og luftfartsingeniøren James Collingwood Tinling. De opfordrede Whittle til, at de sammen skulle starte en virksomhed, så udviklingen kunne komme ordentligt i gang. I 1936 stiftede Whittle, Williams og Tinling ”Power Jets Limited”

 

I 1937 byggede Frank Whittle den første turbojet motor WU (Whittle Unit), som blev testet d. 12. april 1937. Efter en demonstration af motoren fik Whittle støtte både fra Sir Henry Tizard, formand for Aeronautical Research Committee og Det Britiske luftministerie til projektet.

 

 

Udvikling af Gloster Meteor.

 

Det Britiske britiske Air Ministry lavede en kontrakt på et test fly E.28/39, hvor drivkraften skulle være Whittles W.1-motor. E.28/39 også kaldt Gloster Whittle eller Gloster G.40, skulle udelukkende bruges til taxitest.

Ved et rent tilfælde, kom flyet i luften under taxikørsel d. 7 april 1941. Uofficielt kom det første britiske flyvende jetdrevet jetdrevne fly i luften. 

 

Udstyret med den kraftigere W.2. motor, fløj E.28/39 for officielt første gang d. 15. maj 1941. Den var i luften i 17 minutter. I de følgende versioner af flyet, kom hastigheden op på 505 mph. (813 km/t) i 30.000 fod. (9.100 m) højde.

Succesen med E.28/39 beviste af turbojetmotoren fungerede. Grundet den begrænsede fremdriftskraft fra de tidligere jetmotorer,.Blev blev det besluttet, at efterfølgende produktionsfly, skulle drives af et par turbojetmotorer.

 

Allerede tilbage i august 1940, arbejde chefingeniør George Carter for Gloster Aircrafts, på idéen om et tomotoret turbojet-drevne fly. På baggrund af dette, udstedte Det Britiske Forsvarsministerium en specifikation ”F.9/40”. Denne bestod af tolv prototyper, af George Carters design og fik navet G.41

Oprindelig skulle G.41 flyet, drives af Power Jets Ltd. W.2 motor. Idet Power Jets Ltd. ikke rådede over produktionsfataliteter for at imødekomme dem store efterspørgsel. Det Britiske luftministerie anbefalede, at Power Jets skulle arbejde sammen med bilfirmaet Rover og i fællesskab skulle færdigudvikle Whittles W.2 motoren.

Uenigheden mellem Rover og Whittle gjorde midlertidig, at projektet blev forsinket næsten i to år. Frustrationer hos Det Britiske Forsvarsministerium resulterede i, at ordren blev reduceret til seks prototype fly. Samtidig udstedte de specifikation på E.5/42, et nyt enmotoret design, som blev drevet af Havilland H.1 motor.

 

Redningen af hele Meteor projektet, kom da Ernest Hives fra Rolls-Royce lavede en byttehandel med Rover og overtog jetmotor projektet. Rover fik Rolls-Royces kampvognsmotorfabrikken i Nottingham, UK.

Whittle og Rolls-Royce færdiggjorde i samarbejde W.2 motoren, som kom til at hedde W.2B. På grund af forsinkelsen af W.2 motorerne, blev De Havillands H.1 Halford motor brugt til den første flyvning af Meteor den 5. marts 1943.

W.2B motoren blev efter en række forberedelse, installeret i den femte Meteor prototype. Senere blev den valgt til, at drive den første produktionsordre på tyve Meteor F. Mk 1 med firmabetegnelsen G.41A.

 

Det færdige resultat blev Gloster Meteor F Mk. I. Flyet er et lavvinget monoplan, med to motorer og et landingsstel med et næsehjul og to hovedhjulet under vingerne.

 

Flyet var som standard udstyret med fire næsemonterede 20 mm Hispano Mk V kanoner og blev drevet af to Rolls-Royce Welland motorer, der var baseret på Whittle design.

 

Gloster Meteor F. Mk.1 fløj første gang d. 12. januar 1944, fra RAF Moreton Valance nær Gloucester, Gloucestershire i England. Oprindeligt blev der bestilt 300 Gloster Meteor F. Mk.I, men ordren blev reduceret til 20 fly. Den 17. juli 1944 blev eteor F. Mk.I erklæret operativ.

 

 

 

Gloster Aircraft Company fortsatte udviklingen og det blev til en langt række meteor Meteor typer, med forskellige motorer og udstyr.

 

Her er en kort beskrivelse.

 

  • Gloster Meteor F Mk. II, er en alternativ version med to Halford H1 motorer. Den blev brugt som testfly og var et af de oprindelige seks prototypefly. Meteor F Mk. II kom aldrig i produktion.
  • Gloster Meteor F Mk. IV, blev drevet af to Derwent 5 motorere og havde et forstærket skrog.

 

  • Gloster Meteor F. Mk. 6 kom ikke længere end tegnebrættet. Flyet havde et nyt skrog og korte vinger som Meteor F Mk. IV. Det blev dog aldrig bygget.

 

  • Gloster Meteor T. Mk.7 var en tosædet træningsversion af Meteor F Mk. IV. Typen havde ingen bevæbning men havde et 76cm længere skrog end Meteor F Mk. IV. Meteor T. Mk.7 fløj for første gang 19. marts 1948. Der blev bygget 712 af denne type.

 

  • Gloster Meteor F. Mk.8 fik mange forbedringer. Den fik et længere skrog, 109 cm længere end Meteor F Mk. IV. Den havde et større brændstofkapacitet, katapultsæder som standard og en modificeret hale.

 

  • Gloster Meteor FR. Mk. 9, var et jagerrekognosceringsfly af Meteor F. Mk.8. Den var udstyret med skrå og fremadgående kameraer, samt fire 20mm Hispano kanoner i næsen.

 

  • Gloster Meteor PR. Mk. 10, var en fotorekognosceringsversion og nærmest et hybridfly. Som kendetegn med de lange vinger fra F.Mk.3, halen fra F Mk. IV, skroget fra Mk.8 og næsen fra FR Mk.9 jagerrekognosceringsflyet.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.11, var en natjager med luftbåren interceptor med radar. Flyet havde et længere skrog og kanonerne var flyttet til vingerne. NF Mk.11 blev bygget af Armstrong Whitworth.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.12, var en videreudvikling af NF Mk.11. Flyet havde en længere næse og amerikansk AN/APS-21 radar. Ligeledes havde den større overfladeareal på øverste halvdel af halefinnen, for at øge balanceringen af flyet.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.13, var en tropisk version og identisk med NF Mk.11. Bortset fra det, havde den et radiokompas, cockpitkølekanaler, større indtag og andre ændringer til tropisk vejrforhold.

 

  • Gloster Meteor NF Mk.14, var en modificeret Meteor NF Mk.11, med forlænget næse og todelt boble-canopy.

 

  • Gloster Meteor TT.20 var en målslæbefly, som var en ombygget Meteor NF.11 ombygget af Armstrong Whitworth.

 

  • Derudover konverteres en lang række Meteor F Mk. IV og 8 stel, til måldroner med navn U.15, U.16 og U.21.

 

 

Gloster Aircraft Companys designer brugte romertal til de tidlige versioner, såsom F Mk. III og F Mk. IV, men betegnelsessystemet skiftede til arabiske tal i juni 1948.

 

Over 3800 Gloster meteor Meteor blev bygget i periode mellem 1943 og 1955.

 

 

 

Gloster Meteor F MK.IV til Danmark.

 

Den første gang at Gloster Meteor typen besøgte dansk jord, var d. 1. juli 1945, hvor RAF (Royal Air Force) afholdte flyveopvisning over Kastrup. Her deltog de med et solodisplay og et 8-skibs formation af typen Gloster Meteor F Mk. III.

 

Den 5. maj 1947, besøgte Gloster fabrikkens Kastrup, dette var ifm. en promotionstur. Her blev der fremført en demonstration for offentligheden, med en Glosters meteor Meteor G-AIDC, som var en Meteor F Mk. IV uden armering.

Ved denne lejlighed fik Oberstløjtnant Kaj Birksted og Orlogskaptajn Erik Rasmussen, senere mulighed for at prøveflyve typen. Både Kaj og Erik var yderst imponeret over flyets flyveegenskaber og hastighed.

 

Senere d. 5. maj 1947, havarerede Glosters demonstrations meteor G-AIDC pga. en teknisk fejl. Dette var under en prøveflyvning og med en belgisk pilot ved styrepinden på Melsbroek Air Base i Belgien. Heldigvis kom ingen til skade under havariet.

 

I december 1948, besøgte den danske militære Indkøbskommission England. De skulle undersøge markedet og sammenligne forskellige reaktordrevet reaktordrevne fly-typer, priser- og leveringsmuligheder. Kommissionsformanden var kommandørkaptajn Erik Rasmussen, fra Marinens Flyvevæsen.

Indkøbskommission aflagde flere besøg hos flyproducenter. Heriblandt Vickers-Armstrongs Limited, Gloster Aircraft Company, de Havilland Aircraft Company, Rolls Royce og Air Ministry samt flere af Royal Air Forces flyvepladser.

 

Besøget havde til formål at samle erfaring omkring reaktordrevet reaktordrevne fly, heriblandt De Havilland Vampire, Gloster Meteor MK IV, Hawker P. 1040 SeaHawk og Vickers Supermarine Attacker. Iagttagelserne var både om flyenes flyveegenskaber og håndteringerne på jorden, samt vedligeholdelse af dem.

 

Kommandørkaptajn Erik Rasmussen fik mulighed for at flyve en Meteor F Mk. IV og en Hawker P. 1040 Seahawk. Resten af kommissionens medlemmerne fik ligeså muligheden for, at få en tur i et tosædet Meteor T MK.7.

Efter rådgivning fra Air Ministry, stod valget mellem De Havilland Vampire og Gloster Meteor F Mk. IV.

 

Valget faldt på Gloster Meteor F Mk. IV. som ville blev Danmarks første reaktionsdrevet fly. Kommandørkaptajn Erik Rasmussen tog til England d. 27. apr. 1949, fordi Krigsministeriet havde besluttet, at han skulle føre forhandlingerne med Gloster Aircraft Co.

 

D. 21. maj 1949, underskrev Forsvaret en kontrakt på købet af 20 Gloster Meteor F Mk. IV jagerfly.  Flyene blev anskaffet for egne midler og havde en pris på 29.500 pund pr stel. Flyene ville bringe det danske forsvar ind i jet-alderen.

 

 

De danske Gloster Meteor F Mk. IV fik typenummeret 43 og registreringsnummer mellem 461 og 480.

 

I slut maj og juni 1949, var forberedelserne i fuld gang, før at de nye fly ville ankomme. Personalet skulle uddannes, der er skulle indkøbes reservedele og oprettes reservedelslagere. Værksteder skulle forsynes med det rette værktøj og udstyr til reparation og vedligeholdelse.

 

Hærens og Søværnets Flyveleder Flyveledelse skulle efterfølgende undersøge, om der skulle stilles nogle fysiske krav til piloterne, som skulle flyve de nye reaktionsdrevet jagerfly.

 

 

Imellem juni og august 1949, blev der afholdt et omskolingskursus Gloster Meteor F Mk. IV i England. Heriblandt deltog i alt 18 piloter og tekniker. Først fik de en grundig gennemgang af stellet ved Gloster og senere af motorerne på Rolls-Royce fabrikken.

Selve omskolingsflyvningen foregik på RAF Bentwaters. Piloternes fik tre træningsflyvninger i den tosædede Meteor T Mk. 7, med en instruktør i bagsædet, samt en solotur i en enten en Meteor F Mk. IV. eller en Meteor T Mk. 7. Hver tur havde en varighed af cirka 20-30 minutter.

 

De tre første Meteor F Mk. IV stod klar ved fabrikken d. 3. og 6. okt. 1949. Flyene havde numrene 43-461, 43-462 og 43-464.

Leveringsflyvningen blev påbegyndt d. 6. okt. 1949, med Kommandørkaptajn Erik Rasmussen i 43-461, Kaptajnløjtnant T.H.K. Wickmann i 43-462 og Kaptajnløjtnant J. Brodersen i 43-464.

Ruten gik fra RAF Moreton Valance til RAF Tangmere og dernæst videre til Twente Air Base i Holland. Under landingen på RAF Tangmere, punkterede kaptajnløjtnant J. Brodersen i 63-464 på højre hovedhjul. Rasmussen og Wickmann fortsatte alene mod Twente Air Base.

Wickmann og Rasmussen på overnattede Twente. Ifølge Rasmussen var vejrforholdene ikke optimale, for at fortsætte flyvningen mod Kastrup. Den 7. oktober 1949, fortsatte de turen for til Kastrup.

Det gik senere op for Wichmann, at udsættelsen muligvis havde en anden grund. Erik Rasmussen ville nemlig forsikre, at han kunne lande Danmarks første jetjager i Kastrup Lufthavn, på sin 46-års fødselsdag.

 

Meteor, 43-464 ankom til Kastrup d. 8. okt. 1949 med Kaptajnløjtnant J. Brodersen ved roret. Turen havde ikke helt gået som planlagt for Brodersen. Først punkterede 43-464 og efter et hjulskift, faldt droptanken af under take-off fra RAF Tangmere. Dermed blev 43-464 yderligt forsinket.

 

3. Luftflotille blev oprettet d. 20. okt. 1949 ved Søværnets hangar på Kastrup Syd. Den. 12. december 1949 blev enheden flyttet til Karup under den Jyske Flyveafdeling. Ved opstarten overtog 3. Luftflotille tre Meteor F Mk. IV. Yderlig tre meteor blev leveret d. 13. nov. 1949.

3. Luftflotille daglige flyvninger, bestod i starten hovedsagelig af træningsflyvninger. Dette var for at tilvænne de nye piloter den og hurtige jetdrevet jagerfly. Med tilføringen af 3 Gloster Meteor T MK.7 fly d. 24. januar 1950 til enheden, begyndte træningen at gå hurtigere.

Leveringen af de 20 Gloster Meteor F Mk. IV fortsatte frem til d. 14. apr. 1950, hvor de sidste tre ankom henholdsvisnumrene 43-477, 43-478 og 43-479.

 

Der gik desværre ikke lang tid før den første ulykke indtraf. Den 4. maj 1950 havarerede 43-462 under en opvisning ved Arsenaløen på Holmen. Dette var i forbindelse med 5-års dagen for Danmarks befrielse. 462 ramte en mast med halen på en båd under rygflyvning i lav højde over Langeliniehavn, hvorved flyet kommer ud af kontrol.

Piloten Carlo F. Sørensen forsøgte at komme ud af flyet. Faldskærmslinerne blev fanget i halen og han styrtede med flyet til jorden og Piloten Carlo F. Sørensen omkom.

 

I midten af juli 1950 blev 3. Luftflotille erklæret operativ og var nu Danmarks første moderne jetjagereskadrille.

Herefter kunne 3. Luftflotille begynde at deltage i internationale øvelser med de danske Meteor F Mk. IV. Hovedopgaven for 3. Luftflotille var på dette tidspunkt, primært uddannelse af piloter, træningsflyvninger samt taktiske flyvninger.

 

Den 18. sep. 1950 kolliderede 43-476 og 43-477 over Rindsholm syd for Viborg. 43-477 gik i et spin og Flyverløjtnant L.F. Hansen måtte springe ud og redde sig med faldskærmen. 43-476 havde fået beskadiget vingen og motoren.

Flyet kunne heldigvis flyve tilbage til Karup Flyveplads, hvor Flyverløjtnant S. Glarborg Petersen landende med én motor.

 

 

I midten af september 1950 var 3. Flotille operativ og var som jagereskadrille nået så langt, at den var klar til at deltage i internationale øvelser. Den 28. september 1950 beordrede Marineministeriet og Krigsministeriet, at 3. Flotille skulle deltage med fire Meteor-fly og ét reservefly i øvelsen ”Emperor” på RAF Waterbeach i England.

Øvelsen skulle finde sted mellem den 6. og 16. oktober.

 

Den 5. oktober 1950 tog S.J. Darket (DAR) i 41-470, S. Thorkildsen (TOR) i 41-472, J. Brodersen (BRO) i 41-473, Thorkildsen (TOR) i 41-474 og H.M. Schmidt i et fly med ukendt nummer afsted fra Karup Flyveplads mod RAF Waterbeach i England med mellemlanding i Twente, Holland. Personellet blev fløjet til RAF Waterbeach i Catalina 82-854 "Taterat".

 

Under øvelsen blev der trænet side om side med værtsbasens RAF No. 56 Squadron og No. 63 Squadron, som ligeledes fløj Meteor. Hjemflyvningen efter øvelsen fandt sted den 18. oktober 1950 fra RAF Waterbeach til Karup Flyveplads.

 

 

Efter oprettelsen af Flyvevåbnet d. 1. oktober 1950, stod de mange enheder over for flere ændringer. Et af dem var ændringen af benævnelsen på enhederne. Den 8. februar 1951, blev 3. Luftflotille ændret til Eskadrille 723. Eskadrillen skulle stadig fungere som en taktisk og uddannelseseskadrille for jet jagerflyvning (Jagerkurset). med en sekundær SAR opgave.

Eskadrille 723 bestod nu af atten Meteor F Mk. IV, fire Meteor T MK.7 og tre Oxford forbindelsesfly.

 

Den 15. jan. 1951, udlånes en seks Meteor F MK.4 (43-464, 43-466, 43-467, 43-468, 43-475 og 43-479) til Eskadrille 724. Eskadrille 724 var ligeledes blevet oprettet d. 8. jan 1951 og skulle udruste med de nyindkøbte Gloster Meteor F. Mk.8 fly, da leveringen først begyndte senere. Samme dag, d. 19. jan. 1951, som Eskadrille 724 modtog de første Gloster Meteor F. Mk.8. Lånte Eskadrille 724 yderlige tre Meteor F Mk. IV (43-472, 43-473 og 43-474) og frem til marts 1951.

Den 9. maj 1951 ramtes Eskadrille 723 atter af et fatalt havari.  Under et 4-skibsformation nord for Holstebro, skulle 43-466 ført af flyverløjtnant II P.E. Sørensen, lave et formationsskift.

Flyverløjtnant P.E. Sørensen kolliderede under manøvren med 43-468 ført af løjtnant H.C.T. Halken. Løjtnant H.C.T. Halken nåede efter flere forsøg at komme ud af 468, mens flyverløjtnant II P.E. Sørensen aldrig nåede ud af 466 og omkom.

 

Fra sommeren 1951 overtog Eskadrille 724 taktiske flyvninger fra Eskadrille 723. Dette gjorde de med Gloster Meteor F MK 8. Alt pilotuddannelse/omskoling overgik til Eskadrille 723.

 

Den. 31. mar. 1952 havarerede 43-480 på en mark ved Viborg. Flyverkadet L. Graugård Jepsen omkom, da han under sin første solo tur i meteorMeteor, kom ud af kontrol. Årsagen var ukendt, men det antages at høj fart og stor G-påvirkning kunne være årsagen.

 

Den 1. dec. 1952 flytter Eskadrille 723 til Flyvestation Aalborg. Eskadrillens opgave ændres til Natjagereskadrillenatjagereskadrille.  Eskadrille 723 skulle udstyres med de nyindkøbte Armstrong Whitworth Meteor NF Mk 11. De resterende 14 Meteor F Mk. IV blev overflyttes til Flyveskolens Jagerkurset Jagerkursus d. 1. dec. 1952, på Flyvestation Aalborg.

Den 29. jun. 1953 havaverede 43-463 med høj hastighed under en testflyvning ved Hagedyb mellem Nibe og Aggersund. Flyet fik kraftige rystelser under flyvningen, hvorpå vingerne blev overbelastet. Begge vinger desintegrerede i luften. Flyverløjtnant P.W. Brodersen omkom.

 

Den 20. dec. 1954 var den gal igen. 43-471 måtte fortage en mavelanding nær Buderupholm 1.5km syd for Skørping, på grund af brændstofmangel. Flyverløjtnant E. Petersen uskadt

Den 18. jun. 1955 havarerede 43-474, 500 meter før banen på Flyvestation Ålborg. Under indflyvning havde 43-474 en større nedstigningshastigheden end normalt.

Piloten valgte at lavet et ”go around” men før motoren kom op i omdrejninger, ramte højre vinge jorden og højre tiptank faldt af og højre hovedhjul blev skadet. Flyet kom i luften igen og lavede en mavelandede på banen. Flyverløjtnant Dick Holm blev reddet.

 

Den 19. jul. 1955 43-464 eksploderede hovedtanken mens flyet var til eftersyn. En tekniker blev forbrændt under episoden.

Med købet af det nye og moderne Hawker Hunter fly, d. 3 jul. 1954 samt beslutningen om at udstyre Eskadrille 724 med de nye fly, begyndte enden for de danske Meteor F Mk. IV.

 

Gloster Meteor F MK.4 var meget pilotvenligt og meget vellidt fly, for de piloterne som fløj dem. I 50erne gik udviklingen stærkt på fly. Der skulle nye og mere moderne fly til. Meteor F Mk. IV var ved at være forældet.

De havde nået en flyvetid på cirka 800 timer og de stod derfor over for et større eftersyn.  Udfasningen begyndte efter sommeren 1955 og frem til juni 1956. Den sidste meteor F MK.4 flyvning i Danmark, var med 43-473 og fandt sted d. 30. jun. 1956.

 

Alle stel blev overført til Stationsværksted Aalborg og senere blev opmagasineret. De fleste at stellene blev ophugget d. 19. feb. 1957, men to stel blev bevaret. Dette var 43-461 og 43-469, som skulle bruges til museumsbrug og vartegn. 43-469 blev senere opmagasineret.

 

 

I løbet af de 6 år og 10 måneder hvor Gloster Meteor F Mk. IV var i tjeneste, havarerede 9 fly, hvilket medførte et tab af 4 piloter.




Liste over danske Gloster Meteor F MK IV og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
43-46143-46110/7/19491/19/1956Danmarks Tekniske Museum,, Helsingør Udstillet
43-46243-46210/7/19495/4/1950Havareret
43-46343-46311/13/19496/29/1953Havareret
43-46443-46410/8/19497/19/1955Havareret
43-46543-46511/13/19496/22/1953Ophugget
43-46643-46611/13/19495/9/1951Havareret
43-46743-46712/6/19491/13/1956Ophugget
43-46843-46812/6/19495/9/1951Havareret
43-46943-4692/7/19501/7/1956Flyvestation ÅlborgOpmagasineret
43-47043-4702/17/195010/6/1955Ophugget
43-47143-4712/17/19501/2/1954Havareret
43-47243-4722/17/19503/10/1956Ophugget
43-47343-4733/2/19506/30/1956Ophugget
43-47443-4743/2/19506/18/1955Ophugget
43-47543-4753/2/19507/10/1952Havareret
43-47643-4763/27/195011/11/1955Ophugget
43-47743-4774/14/19509/18/1950Havareret
43-47843-4784/14/19504/1/1955Ophugget
43-47943-4794/14/19501/7/1956Ophugget
43-48043-4803/27/19503/31/1952Havareret


Tekniske specifikationer:

Gloster Meteor F Mk. IV
Fabrikant Gloster Aircraft Company
Anvendelse Jager
Længde 12,5 m
Højde 3,96 m
Spændvidde 11,33 m
Tomvægt 4562
Fuldvægt 6889
Motor 2 stk. Rolls-Royce Derwent 5 motor.
Motor trykkraft 1589
Max hastighed 927
March hastighed 888
Max højde 13564 km
Besætning 1
Bevæbning 4 stk. 20mm Oerlikon MK
Picture Picture Picture
Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved