F-16A/BM Fighting Falcon

Fra jagerfly til multi-role kampfly.

 

Lockheed Martins F-16 Fighting Falcon, oprindeligt udviklet af General Dynamics for US Air Force (USAF).
F-16 blev udviklet på baggrund af de resultater, som USAF’s piloter erfarede under Vietnamkrigen. De amerikanske piloter kunne ikke hamle op med fly som Mig-17, Mig-19 og Mig-21, der både var mindre og mere manøvredygtigt end de store amerikanske fly.

Mig-flyene havde dertil en kanon, som for eksempel det amerikanske fly F-4 Phantom ikke havde. F-4 var udviklet til høj hastighed og missilkampe over stor afstand. Dette gjorde, at Mig-flyene var meget farlige i nærluftkamp.

 

USAF havde valgt YF-15A (kommende F-15A Eagle), der som sin forgænger F-4 Phantom, var stor og dyr. USAF var vitterlig ikke interesseret i et let jagerfly. Men en lille gruppe som blev kendt som ” The Lightweight Fighter Mafia”, bestående af testpiloter og systemanalytikere havde opdaget ligheden mellem F-15 og F-4. Fighter Mafia overbeviste USAF om efter længere tids diskussion, at et let jagerfly var nødvendigt i USAF.

 

I januar 1972 startede ”the Lightweight Fighter Program” (LWF), udvælgelsen til et nyt letvægtsjagerfly. Hovedpunkterne i LWF-programmet var at udvikle et billigt, meget manøvredygtigt jagerfly, med en vægt på omkring 9.000 kg. Konkurrenterne til den nye flytype, ville blive vurderet under "flyv før køb" tilgangsmetoden.

Fem flyproducenter kom med forslag på et nyt let jagerfly, Boeing med Model 908-909, General Dynamics med Model 401 (YF-16), Lockheed med Model CL-1200 Lancer, Northrop med P-600 (YF-17) og Vought med V-1100.

Kun to fly blev udvalgt til konkurrencen, General Dynamics YF-16 og Northrop YF-17 Cobra. Den første prototype (s/n 72-01567) fløj første gang d. 13. dec. 1973 og den anden prototype YF-16 (s/n 72-01568) fløj første gang 9. maj.1974. YF-17 første prototype (s/n 72-1569) fløj første gang d. 4 apr.  1974

 

Efter lang tids test og evaluering var tiden kommet til at afgøre, hvilken flytype der skulle indgå i USAF. Den 13. januar 1975 blev YF-16 valgt som USAF’s nye letvægtsjagerfly.

General Dynamics YF-16 havde længere rækkevidde, var mere manøvredygtig og havde væsentligt bedre ydeevne ved supersoniske hastigheder. Derudover var driftsomkostningerne for YF-16 lavere end for konkurrenten Northrop YF-17 Cobra.

 

YF-16 blev designet omkring Pratt & Whitney F100-PW-100-motoren, den samme motor som blev anvendt i F-15 Eagle. Flyet er bevidst konstrueret aerodynamisk ustabilt for at gøre det mere manøvredygtigt. Derfor er flyet afhængigt af en flight control computer, som kontrollerer flyets styreflader flere gange i sekundet og dermed holder flyet stabilt.

 

Flyet har også et fly-by-wire-system, som gør det betydeligt lettere for piloten at styre end fly med et konventionelt hydraulisk styresystem.

Kombinationen af den aerodynamiske ustabilitet, flight control computeren og fly-by-wire-systemet gør F-16-flyet ekstremt manøvredygtigt sammenlignet med datidens fly.

 

Som bevæbning havde flyet en 20 mm M61 Vulcan-kanon og kunne medføre forskellige missiler, raketter og bomber under vingerne.

 

 

Den første operative F-16-enhed blev leveret til USAF’s 388th Tactical Fighter Wing på Hill Air Force Base i Utah i januar 1979.

 

Der er gennem tiden blevet udviklet mange forskellige versioner af F-16. Hver generation af F-16-fly blev betegnet med et block-nummer. De første versioner, der blev leveret til USAF, var Block 1, 5 og 10, hvor forskellene var relativt små.

 

Block 15 var den første med større ændringer. Flyet fik blandt andet større halevinger, to ekstra hardpoints ved luftindtagene, forbedret radar og nyt radiosystem.

 

Block 25 var den første F-16C/D-version og fik store opgraderinger i forhold til de tidligere modeller. Flyet fik den nye AN/APG-68-radar, moderne cockpit med skærme, bedre computere og navigationssystemer samt mulighed for at anvende nyere våben som AIM-120 AMRAAM.

 

Block 30/32 fik en kraftigere General Electric F110-GE-100-motor. Mange fly blev også udstyret med det større luftindtag, kaldet “Big Mouth”, som gav motoren mere luft og dermed bedre ydeevne. Versionen kunne anvende flere våbentyper, blandt andet AGM-45 Shrike, AGM-88 HARM og AIM-120-missiler.

 

Block 40 kunne udstyres med LANTIRN-pods, forbedret radar og GPS-modtager. Senere blev versionen opdateret, så den kunne anvende JDAM, AGM-154 Joint Standoff Weapon (JSOW), Wind-Corrected Munitions Dispenser (WCMD) og EGBU-27 Paveway “bunker-buster”-bomber.

 

Block 50/52 fik kraftigere motor, forbedret radar og moderne elektronik. Versionen var særligt udviklet til avancerede angrebsmissioner og kunne anvende præcisionsvåben samt HARM-missiler mod fjendtlige luftforsvarssystemer.

 

Block 50+/52+ var en videreudvikling af Block 50 og fik blandt andet forbedret cockpit med farveskærme, mulighed for conformal fuel tanks (ekstra brændstoftanke monteret på skroget) samt bedre radar- og kommunikationssystemer.

 

Block 60/62, også kaldet F-16E/F Desert Falcon, fik AESA-radar, kraftigere motor, moderne elektronik og avancerede sensorsystemer. Versionen blev også udstyret med conformal fuel tanks og forbedrede selvbeskyttelsessystemer.

 

Block 70/72 er den nyeste og mest moderne version af F-16. Den har AESA-radar, avanceret cockpit med stor center-skærm, forbedrede computersystemer og stærkere elektronisk beskyttelse.

 

I juli 2024 kunne Lockheed Martin fejre F-16 fly nummer 4600 bygget.

 

 

F-16 til Danmark.

 

I 1973 skulle Flyvevåbnet til at påbegynde arbejdet med at finde en erstatning for de danske F-100 jagerbombefly, og senere hen en erstatning for F-104 Starfighter. Da både den norske, hollandske og belgiske F-104 flåde stod for udfasning, blev det besluttet at indgå et fælles samarbejde for et kommende indkøb af et nyt kampfly.

 

Sideløbende med det amerikanske ”the Lightweight Fighter Program”, blev der i 1974 nedsat en komité imellem Norge, Holland, Belgien og Danmark for et fælles undersøgelsesarbejde med formål at lave større indkøb af et nyt kampfly. Komitéen havde fire interessante fly i kikkerten, henholdsvis Dassault Mirage F1E, Saab’s JAS 37E Viggen, General Dynamics YF-16 og Northrop YF-17. Northrop YF-17 blev hurtigt taget ud af konkurrencen, efter den tabte i LWF-programmet.

 

 

I februar 1975 kunne Forsvarskommandoen på grundlag af Komitéens rapport, informere Forsvarsministeriet om at deres anbefaling. Danmarks valg var F-16 Fighting Falcon som erstatning af de danske F-100 jagerbombefly. Det blev desuden vedtaget i regeringen at et fælles køb med Norge, Holland og Belgien. De fire lande afgav tilsammen en bestilling på 348 F-16 kampfly, heraf 58 stk. til Danmark. Bestillingen blev for fremtiden kendt som "Århundredets våbenhandel".

 

De væsentlige grunde til valget af F-16, var at JAS 37E var 16,7% og Mirage F1E var 33,3% dyrere end F-16. Mirage F1E opfyldte ikke kravene om en rækkevidde på 250NM (cirka 463km). Driftsomkostningerne var også betydelig lavere ved F-16 end konkurrenterne henholdsvis 14% billigere end Mirage F1E og 30% billigere end JAS 37E Viggen.

 

Anskaffelsessummen for de 58 F-16 fly, 46 stk. F-16A og 10 stk. F-16B, var cirka 39 millioner kr. pr. stk. Dette inkluderede reservedele, tilbehør, uddannelse, publikationer med mere. Det blev en samlet pris på 2.400 millioner kr.

F-16 Fighting Falcon var endnu kun på prototypestadiet, og det var første gang i dansk militærflyvnings historie at der blev bestilt et fly, mens det stadig var under udvikling.

 

De første F-16-fly skulle tildeles Eskadrille 727 på Flyvestation Skrydstrup. Eskadrille 727 havde siden september 1959, fløjet F-100 Super Sabre. Eskadrillen blev i overgang perioden fra 1. jul. 1979, opdelt i to enheder, en F-100 og F-16 enhed, henholdsvis 727-100 and 727-16. 727-100 fortsatte den operative  flyvning med F-100 mens 727-16 fokuserende og på implementeringen og omskoling til F-16.

 

Første flyvning med danske F-16-fly var d. 18. dec. 1979 og var med stel ET-204 og en måned senere d.18. jan. 1980, modtog Flyvevåbnet første F-16 fly (ET-204) på Flyvestation Skrydstrup, med Major C. Hvidt (VIT) i forsæde og General Major K. Jørgensen (KJØ) i bagsædet. Flyet blev senere overdraget til Eskadrille 727 d. 28. jan. 1980.

 

Eskadrille 730 der var den anden enhed som skulle modtage F-16-fly blev d. 1. jan. 1981 ligeledes opdelt i to enheder, en 730-100 og 730-16. Igen havde de to enheder fokus på den operative flyvning med F-100 og implementeringen og omskoling til F-16.

Den 31. mar. 1981 overdrages de sidste 8 F-100 fly fra Eskadrille 727-100 til Eskadrille 730-100 og 727-100 nedlægges. Eskadrille 727 bliver efterfølgende erklæret operativ d. 1. jul. 1981, som den første danske F-16 eskadrille. Den.11. aug. 1982 udfases F-100 Super Sabre og Eskadrille 730 bliver Flyvevåbnets anden F-16 eskadrille.

 

Udfasning af F-104 Starfighter, blev påbegyndt i 1983 og frem til primo april 1986. Eskadrille 723 skulle være den tredje F-16 enhed og blev d. 1. jan. 1983 ligeledes opdelt i to, en 723-104 og en 723-16. Igen havde den første enhed fokus på den operative flyvning med F-104G, mens 723-16 blev flytter til Flyvestation Skrydstrup for omskoling til F-16.

 

Den 5. apr. 1983 mistede Danmark den første F-16 fly. E-175 blev under indflyvning til Flyvestation Skrydstrup, igennem en tung regnsky, ramt af et lyn. Alle advarselslamper begyndte at lys og kort tid efter begyndte flyet at stige kraftigt (pitch-up), piloten Sekondløjtnant Kim Robert Juul (RIM) ejectede til sikkerhed i 2000 fod (ca. 625 meter).

 

Den 29. dec. 1983 havde F-104 Starfighter sidste flyvning ved 723-104 og enheden nedlægges. Eskadrille 723 modtager det første F-16 d. 1. jan. 1984 og 723-16 flytter tilbage til Flyvestation Ålborg d. 1 apr. 1984 og eskadrille 723 etableres som Flyvevåbnet tredje F-16 eskadrille.

 

Den 19 jun. 1984 rammes Flyvevåbnet af en tragedie. Under øvelsen Blue Moon kolliderede ET-209 og ET-211 over Helnæs cirka 15 km vest for Fåborg. Piloten i ET-211 misforstod instruktionerne omkring udførelsen af drejningen fra formationslederen, som resulterede i kollisionen. Løjtnant Egon Christensen (GON) og flytekniker Overkonstabel Flemming Mortensen i ET-209 omkom mens KN O.B. Lessel (SEL) i ET-211ejectede til sikkerhed.

 

Ved Forsvarsaftalen 1984 bestemmes det at anskaffe yderlige 12 F-16 fly og d. 21. nov.1984 gav finansudvalget sin tilslutning til anskaffelsen. Ordren blev på 8 stk. F-16A og 4 stk. F-16B til levering i 1988-89. 9 af flyene skulle indgå i eskadrillerne og 3 skulle være erstatningsfly. Her ved ville der være flystel nok til 4 hele eskadriller med 16 stel i hver.

 

I perioden imellem d. 9. jun. og d. 21. jul. 1984 deltog danske F-16 i øvelsen Red Flag på Nellis Air Force Base i Nevada, USA for første gang, sammen det belgiske og hollandske flyvevåben. Der deltog 2 fly fra hver af eskadrillerne 727 og 730 og personellet og udstyr blev fløjet til Nellis AFB, i henholdsvis en dansk C-130 og en belgisk Boeing 727.

 

Den. 1. apr. 1985 rammes Flyvevåbnet atter af et mid-air kollision. Under luftkamptræningen i 14.000 fods højde (ca. 4400 meter), ca. 13 km. nord for Ribe kolliderede E-179 med E-186. Begge piloter ejectede begge til sikkerhed, Flyverløjtnant René Steen Jensen (ENE) i E-179 og løjtnant John Møller Sørensen (MOL) i E-186.

 

Den 1. jan. 1986 blev Eskadrille 726 nedlagt som operativ eskadrille med F-104 Starfighter og samtidig blev eskadrillen opdelt til en 726-104 og en 726-16. 726-104 fortsatte med at flyve F-104, for de piloter som endnu ikke havde påbegyndt deres omskoling til F-16 samt for at kunne opretholde deres flyvestatus. ESK726-104 blev ved med at deltage i Afvisningsberedskabet frem til april 1986. F-104erne udfaser d. 30. apr. 1986 men skulle gå næsten et år før Eskadrille 726, modtog de første 8 F-16 fly d. 1. apr. 1987 og blev erklæret operative i midten af 1987. I mellemtiden fløj 726 piloter under eskadrille 723 for både at træne og opretholde deres flyvestatus.

 

Under en luft-til-jord træningsmission d. 7. dec. 1987, havarerede E-201 i Vadehavet nær Rømø. Flyet blev fløjet af en amerikansk udvekslingspilot, Kaptain Steven D. Wheeless (VET). Piloten var nødt til at lave en kraftig undvigelsesmanøvre for at undgå at ramme en flok fugle. Flyet stallede efterfølgende på grund af den kraftige manøvre og ramte vandet, slog smut og hoppede herefter op i luften igen. Her med fik piloten chancen for at ejecte til sikkerhed.

 

Allerede d. 10. dec. 1987, var den gal igen. E-185 havarerede under en træningsmission nær Ålbæk bugt syd for Skagen. Under flyvning i 600 fods højde, observerede piloten Løjtnant Per Barner Petersen (TAS) et fald i motorkraften. Han brugte flyets hastighed, til at stige så højt som muligt (en såkaldt Zoom manøvre) og endte i 4.500 fods højde (1.380 meter). Da han ikke kunne genstarte motoren, styrede piloten flyet bort fra beboet område og ud over Ålbæk Bugt, hvor han ejectede til sikkerhed i ca. 2.000 fods højde (600 meter). Løjtnant Per Barner Petersen (TAS) blev samlet op af en fiskekutterne ”Pingvinen”, og senere fløjet til Ålborg Hospital.

 

I Forsvarets ordning 1993-1994 af d. 13. nov. 1992 blev det fastsat at fFyvevåbnet skulle have en operativ styrke på 60 F-16 fly. Det blev besluttet at i perioden 1993-94, skulle anskaffe yderlige 3 stk. F-16A, som erstatning for havarerede fly. Den 20. apr. 1994 godkendtes købet og en kontrakt med USAF blev senere underskrevet. De tre fly ankom til Flyvestation Ålborg d. 8. jul. 1994, henholdsvis Stelnummer 82-1024, 83-1075 og 83-1107. Hovedværksted på Flyvestation Ålborg stod for eftersyns- og modifikationsprogram før flyene kunne indgå i operativ tjeneste.

 

Efter nedlægningen af den sidste Draken-eskadrillerne, Esk. 729 d. 31. dec. 1993, var F-16-flyene den eneste jagerflystype i Det Danske Flyvevåben. Fotorekognosceringsopgaverne som Esk. 729 havde varetaget, blev fra d. 1. jan. 1994 tildelt Esk. 726.

 

I starten brugte Esk. 726 en modificeret fotorekognosceringspod fra RF-35 Draken som midlertidig løsning.

I 1996 begynde test med en nyudviklet fotopod ”Modular Reconnaissance Pod (MRP) som monteres på centerpylonen på F-16 flyet. Flyvevåbnet bestilte 6 MRP og den første blev leveret midten af 1999.

 

 

 

I Forsvarsordningen 1993-94 besluttes det, at det var nødvendigt at opdatere de danske F-16-stel, for at kunne holde dem på et teknisk og operativt niveau i den resterende periode af typens levetid. Allerede i 1990 begyndte Flyvevåbnet at undersøge mulighederne for et moderniseringsprogram sammen med de oprindelige F-16-lande: Belgien, Danmark, Holland, Norge og USA. Moderniseringsprogrammet blev kendt som Mid-Life Update (MLU).

 

I 1995 begyndte de første MLU-opdateringer af Flyvevåbnets F-16-fly. Flyene fik udskiftet en række avionics-komponenter og nye elektroniksystemer.

Heriblandt en ny, kraftigere hovedcomputer, der kunne indhente informationer fra f.eks. E-3A AWACS, et nyt satellitnavigationssystem, et opdateret cockpit med to nye Multi-Function Displays (MFD) i farver, et nyt head-up display, ny radar med længere rækkevidde og et electronic warfare management system. Hermed var F-16 100 % ”up to date”, tilsvarende de nyeste Block 50 F-16-fly på daværende tidspunkt. De opdaterede fly, som tidligere hed F-16A og F-16B, fik efter MLU betegnelserne F-16AM og F-16BM.

 

Under takeoff fra RAF Marham i England med kurs mod Flyvestation Skrydstrup d. 11. december 1996 havarerede ET-205. Kort efter takeoff observerede tårnet flammer fra flyets bagende, og piloterne konstaterede, at de bagerste 2-3 meter stod i brand. Da flyet nåede ca. 1.600 fod, ejectede både piloten Kaptain Martin Aarestrup Friis (AMI) og piloteleven Morten Lyngsø Andersen (MON) nær Narborough. Flyet styrtede ned på en sukkermark ved Necton, cirka 6 km øst for RAF Marham. Begge piloter slap uskadt fra hændelsen.

 

I forsvarsordningen 1995–1999 blev det besluttet at anskaffe fire brugte F-16-fly som erstatningsfly og for at kunne opretholde fire fulde F-16-eskadriller. Flyene skulle efter ankomsten opgraderes til MLU, og Folketingets Finansudvalg godkendte den samlede udgift på 260 mio. kr. i 1996. Flyvevåbnet modtog de fire brugte F-16-fly den 25. marts 1997: tre F-16A og én F-16B.

 

Fra d. 15. juni 1998 deltog fire danske F-16-fly i øvelsen Operation Determined Falcon som blev afholdt i Albanien og Nordmakedonien. Der deltog 80 kampfly fra 13 Nato-lande, og havde til formål at sende et stærkt signal til Serbien om NATO's evne og vilje til at bruge militær magt for at forhindre en humanitær katastrofe og stoppe den etniske udrensning af Kosovo albanere.

Da budskabet ved øvelsen Operation Determined Falcon, ikke havde nogen virkning. Iværksatte NATO Operation Allied ForceI i forsøget på at standse kampene mellem de serbiske styrker og kosovo-albanske guerillasoldater. De Danske F-16 i deltog i Operation Allied Force I mellem d. 13. okt.1998 frem til juni 1999.

 

I december 1999 blev der anskaffet Night Vision Goggles til de danske F-16-fly. Leveringen strakte sig over fem år frem til 2004 og havde en samlet udgift på 186 mio. kr.

Som en del af MLU-opdateringen blev der i henhold til Aktstykke nr. 7 af 5. oktober 1999 anskaffet flybårent infrarødt- og TV-sensorudstyr til laserbelysning af mål, kaldet LANTIRN (Low Altitude Navigation and Targeting Infra-Red for Night). De danske F-16-fly var efter softwareopdateringen under MLU nu i stand til at operere LANTIRN-targeting pods, hvoraf de første blev leveret i 2002.

 

I 2000 havde Flyvevåbnet i alt 68 F-16-fly, fordelt på fire eskadriller, Eskadrille 726 og Eskadrille 723 på Flyvestation Aalborg, og Eskadrille 727 og Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup.

Den 8. januar 2001, på sin 50-års fødselsdag, blev Eskadrille 723 nedlagt som følge af omstruktureringer i forbindelse med forsvarsforligene 2000–2004. Fly, personel og piloter blev fordelt til de tre resterende F-16-eskadriller.

 

Den 1. apr. 2001 var Flyvevåbnet udsat for endnu et havari. E-178 havarerede under en luftkampsøvelse med tre andre F-16-fly vest for Thyborøn. under en næsten lodret stigning tabte flyet så meget hastighed, at det mistede sin flyveevne og kom ud af kontrol.

Piloten, Kaptajn Allan O. Jensen (SOF), kæmpede med flyet for at få det under kontrol uden held, og han skød sig ud i 6.000 fods højde (ca. 1.800 meter).

 

Danmark deltog i Operation Enduring Freedom mod Taliban sammen med USA og andre allierede NATO-lande. Det danske bidrag bestod blandt andet af specialstyrker, F-16-fly, C-130-fly og flådefartøjer. Fra oktober 2002 deltog Flyvevåbnet med seks F-16-fly frem til oktober 2003. Flyene deltog i 743 missioner med i alt 4.347 flyvetimer og kastede 19 laserstyrede bomber.

 

I forsvarsforligs 2005 – 2009 besluttes det, at alle danske F-16 kampfly i 2006 skulle samles på Flyvestation Skrydstrup. Dette betød at Eskadrille 726 skulle nedlægges og at antal operative F-16-fly samtidig skulle reduceret til 48 stk. Eskadrille 726 blev nedlagt den 31. december 2005. Tilbage har Flyvevåbnet to Eskadriller F-16, Eskadrille 727 og Eskadrille 730 på Flyvestation Skrydstrup.

 

I oktober 2008 leverede de en dansk F-16B ET-210 til JSF 461st Flight Test Squadron på Edwards AFB som en del af Flyvevåbnets partnerskab med F-35-programmet, og F-16'eren fungerede som jagtfly for F-35 Development, Test & Evaluation-programmet frem til december 2016.

 

I 2008 og 2009 får LANTIRN-targeting pods en opdateret deres software og kameraernes opløsning hos Lockheed Martin i USA og blev herefter benævnt LANTIRN-ER (Extended Range) Dette gjorde at de danske F-16 er i stand til at sende levende billeder direkte til folkene på jorden.

 

Som en konsekvens af Forsvarsforliget 2010-2014 reduceres antal danske operative F-16-fly fra 48 til 30 stel. Flyene blev fordelt mellem eskadrille 727 og 730 på Flyvestation Skrydstrup fra januar 2010. Den primære grund var at trusselsbilledet imod dansk territorium ikke var særlig stort. Der vil fremadrettet blive koncentreret om et mere moderne deployer-bart forsvar.

 

 

Der skulle ikke gå lang tid før de danske F-16 blev deployeret igen. D. 18 marts 2011 tog fire danske F-16 afsted for at deltage Operation Odyssey Dawn hvor de skulle hjælpe med at opretholder et flyveforbudszonen over Libyen under FNs sikkerhedsråd. Den 31, marts overtog styringen til NATO og operationsnavnet ændres til Operation Unified Protector.

Under Operation Odyssey Dawn, deltog de danske F-16 i 39 missioner og kastede 102 præcisionsbomber. Under Operation Unified Protector deltog de danske F-16 i 561 missioner og kastede 821 præcisionsbomber

 

Den 20. juni 2011 måtte ET-210 nødlande på Edwards Air Force Base, efter der var konstateret problemer med understellet. Flyet deltog i F-35 Joint Strike Fighter-testprogrammet og fløj under 461st Flight Test Squadron på Edwards Air Force Base. Flyet fik mindre skader ved nødlandingen, og begge piloter slap uskadt fra episoden.

 

I juni 2012 bevilliges 223 mil. Kr. til anskaffelse af tolv nye LITENING G4 Advanced Targeting Pods for at afløsning af den ældre LANTIRN-targeting pods. De nye Advanced Targeting Pods har ekstra sensor, forbedrede billeder samt video-uplink kapacitet. I november 2013 modtog Flyvevåbnet de første LITENING G4 Advanced Targeting Pods.

 

Fra oktober 2014 deltog syv danske F-16-fly i Operation Inherent Resolve i kampen mod Islamisk Stat. De danske F-16-fly fløj fra Ahmed Al Jaber Air Base i Kuwait og gennemførte 547 missioner samt anvendte 503 præcisionstyrede bomber.

Danmark deltog atter i Operation Inherent Resolve, igen med syv F-16-fly. Denne gang fløj de fra Incirlik Air Base i Tyrkiet og gennemførte 547 missioner samt anvendte 503 præcisionstyrede bomber. Operation Inherent Resolve afsluttede d. 15. december 2016, da de danske F-16 landede på Flyvestation Skrydstrup igen.

 

Tirsdag d. 24. feb. 2015 rundede de danske F-16-fly 300.000 flyvetimer. Igennem årene har Flyvevåbnet kun haft forholdsvis få uheld med F-16-flyene. Desværre skulle der ikke gå mere end et halvt år før Flyvevåbnet blev ramt af uheld.

Efter en dæksprængning af venstre hovedhjul under takeoff, d. 27. okt. 2015 havarerede E-070 i Vadehavet. Dæksprængningen beskadiget venstre understel i sådan en grad at det ikke kunne låses og højest sandsynligt ville det korlapse under landing. Forsøg på at trække understellet op mislykkes og det vurderedes, det at et forsøg på landing med hjulene ude ville sætte pilotens liv i fare og en kontrolleret ejection ville være sikrest. Piloten ”HED” ejectede til sikkerhed cirka 10 sømil vest for Rømø i 3900 fods højde. Han blev efterfølgende reddet af en EH-101 redningshelikopter.

 

I juni 2016 indgik regeringen en bred politisk aftale om at anskaffe F-35A Lightning II som erstatning af den aldrene F-16-flåde. Dette betød, at F-16’s tid i Danmark var ved at løbe ud. De nye F-35A-fly forventes leveret og indfaset i perioden 2021-2026.

I juni 2022 ændres udfasningen året af de danske F-16-fly på grund af den sikkerhedspolitiske situation og trusler imod Europa som følger af Putins angreb på Ukraine. Det var blevet anbefalet at opretholdes et højere operativt niveau på F-16-flyene fra 2023-2027.

 

Den 20. og 21. august 2023 havde Danmark og Holland den ære at være værter for den Ukrainske præsident, førstedamen, den nationale sikkerhedsrådgiver samt udenrigsministeren. I forbindelse med besøget annoncerede Danmark og Holland en fælles donation af F-16-jagerfly til Ukraine med støtte fra USA. Danmark donerede i den forbindelse 19 af sine tilbageværende F-16-fly. Leveringen af de danske F-16 stel blev påbegyndt i midt 2024 og fortsatte frem til midt 2025.

 

Den 16. april 2024 blev salgskontrakten underskrevet med Argentina om købet af 24 F-16-fly med tilhørende udstyr. Leveringen af de første fly begynder i 2025, hvor Argentina modtager de første seks F-16-fly. Herefter leveres seks F-16-fly om året frem til og med 2028.

Argentina modtog det første fly, d. 13. december 2024. Flyet var stelnummer 78-0210 (ET-210) og fik argentinsk registreret M-1210. Flyet skulle bruges til at træne jordpersonel.

De første F-16-fly ankommer til Argentina fredag den 6. december 2025 og blev fløjet dertil af danske piloter.

 

Den 16. april 2024 blev salgskontrakten underskrevet med Argentina om købet af 24 F-16-fly med tilhørende udstyr. Leveringen af de første fly begynder i 2025, hvor Argentina modtager de første seks F-16-fly. Herefter leveres seks F-16-fly om året frem til og med 2028.

 

Argentina modtog det første fly, d. 13. december 2024. Flyet var stelnummer 78-0210 (ET-210) og fik argentinsk registreret M-1210. Flyet skulle bruges til at træne jordpersonel.

 

De første F-16-fly ankommer til Argentina fredag den 6. december 2025 og blev fløjet dertil af danske piloter.

 

De danske F-16-fly blev officielt taget ud af operativ tjeneste den 18. januar 2026 efter 46 år i Flyvevåbnet. Dette blev markeret med et afskedsarrangement og forskellige flyvninger over Danmark og Flyvestation Skrydstrup.

 

Selvom flyene ikke længere er i aktiv tjeneste, kan man stadig opleve F-16 i dansk luftrum, da de skal holdes flyvedygtige i en overgangsperiode, indtil de overdrages til Argentina frem mod 2027.




Liste over danske F-16A/BM Fighting Falcon og deres status.

DK RegSerie nrLev. datoWFULocationStatus
E-17478-01742/18/19802/17/2004Flyvevåbnets museum i Stauning.Udstillet
E-17578-01753/24/19804/5/1983Havereret ved Fole.Havareret
E-17678-01764/24/19806/24/2005"Samle let fly" Bruge til forskellige udstillinger.Udstillet
E-17778-01775/29/19805/8/2003Flyvestation SkrydstrupGateguard
E-17878-01788/14/19804/1/2001Havereret Thyborøn.Havareret
E-17978-01799/2/19804/1/1985Havereret nord for Ribe - kollideret med E-186.Havareret
E-18078-01809/23/19803/18/2009Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-18178-01819/24/198010/15/2004Ophugget
E-18278-018211/18/19804/13/2011Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-18378-018312/17/19808/29/2002Ophugget
E-18478-018412/8/19802/24/2010Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-18578-018512/10/198012/10/1987Havereret i Ålbæk Bugt.Havareret
E-18678-01863/19/19814/1/1985Havereret nord for Ribe - kolliderede med E-179.Havareret
E-18778-01873/4/198111/18/2008Ophugget
E-18878-01884/6/198111/17/2011Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-18978-01894/22/1981Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-19078-01904/24/1981Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-19178-01915/25/1981Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-19278-01925/14/198110/23/2010Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-19378-01936/16/19812/23/2010Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-19478-01946/11/1981Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-19578-01957/9/198112/14/2011Ophugget
E-19678-01969/8/19818/26/2009Cockpitsektionene ved Martin-Baker Aircraft Company, UK.Ikke oplyst
E-19778-01979/30/19817/22/2010Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-19878-019810/21/19817/12/2011Ophugget
E-19978-019911/13/19815/26/2011Ophugget
E-20078-02002/5/19827/27/2009Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-20178-02013/12/198212/7/1987Havereret ved Vadehavet.Havareret
E-20278-02024/13/19821/25/2011Flyvestation KarupIkke oplyst
E-20378-02034/16/19828/25/2011Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
E-59680-35965/19/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-59780-35976/23/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-59880-35987/8/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-59980-35998/26/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60080-360010/1/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60180-360110/28/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60280-360211/5/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60380-360311/25/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60480-36041/31/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60580-36052/11/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60680-36063/30/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60780-36075/2/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60880-36086/15/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-60980-36096/27/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-61080-36108/25/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-61180-36119/15/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-00487-00049/15/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-00587-000511/4/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-00687-000610/5/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-00787-00072/21/1989Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-00887-00084/28/1989Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-01182-10113/25/1997Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-01688-00167/4/1989Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-01788-00178/31/1989Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-01888-001810/27/1989Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-02482-10247/8/1994Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-07083-10703/25/199710/27/2015Havareret ca. 45 km vest nord-vest for Rømø.Havareret
E-07483-10743/25/1997Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-07583-10757/8/1994Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
E-10783-11077/8/1994Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-20478-02041/18/19804/28/2011Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-20578-02054/22/198012/11/1996Havereret ved RAF Marham, UKHavareret
ET-20678-02066/2/198011/24/2011Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-20778-02079/11/1980Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-20878-020810/8/1980Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-20978-02095/14/19816/19/1984Havereret Fyn - kolliderede med ET-211Havareret
ET-21078-02109/30/1981Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-21178-02112/5/19826/19/1984Havereret Fyn - kolliderede med ET-209Havareret
ET-61280-36126/30/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-61380-361310/26/1982Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-61480-36144/28/1983Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-61580-36153/4/1985Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-62680-06263/25/199710/9/2002Flyvestation Ålborg.Ikke oplyst
ET-19786-01971/8/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-19886-01983/4/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-19986-01995/5/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst
ET-02287-00228/24/1988Flyvestation Skrydstrup.Ikke oplyst


Tekniske specifikationer:

F-16BMF-16AM
Fabrikant Lockheed MartinLockheed Martin
Anvendelse Multirolle kampflyMultirolle kampfly
Længde 14,32 m14,32 m
Højde 5,01 m5,01 m
Spændvidde 9,14 m9,14 m
Tomvægt 5.443 kg.5.443 kg.
Fuldvægt 12.245 kg.12.245 kg.
Motor Pratt & Whitney F100-PW200 Pratt & Whitney F100-PW200
Motor trykkraft 11.340 kg.11.340 kg.
Max hastighed 2.148 km/t2.148 km/t
March hastighed 833 km/t833 km/t
Max højde 20.000 km20.000 km
Besætning 21
Bevæbning 20 mm M61A1 Vulcan maskinkanon, bomber, raketter og missiler.20 mm M61A1 Vulcan maskinkanon, bomber, raketter og missiler.
Picture Picture Picture Picture
Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved