Iniochos 2024

I mellem d. 8 og 18. april 2024, afholdte Det Græske Flyvevåben (Hellenic Air Force - HAF) den årlige øvelse Iniochos på Andravida Air Base, i den nordvestlige del af Grækenland.

 

Iniochos blev første gang afholdt i 1988 og var dengang en lille øvelse. Den var skræddersyet til at træne og dygtiggøre Det Græske Flyvevåbens piloter. Navnet Iniochos stammer tilbage fra oldtiden Grækenland og betyder tøjleholderen eller fører for en stridsvogn.

 

Efter nogle få år, var interessen for øvelsen hurtigt gået hen og blevet populær. Der blev derfor besluttet at den skulle afholdes årligt.

 

 

Øvelsen udviklede sig gennem årenene og i 2005 blev den første ”INVITEX” (Invitation Exercise) afholdt. Her blev de første udenlandske enheder inviteret til Iniochos. Øvelsen har sidenhen tiltrukket deltager/enheder fra Europa og det østlige Middelhav.

Iniochos forsøgte at lave et realistisk øvelse-scenarie, som var tilpasset verdenssituationen. Træningsniveauet er meget højt og der flyves mange langvarige missioner dagligt, som både er krævende for jordpersonel og piloter.

 

Til Iniochos 2024 deltog enheder fra Mellemøsten, vest, sydvest og sydøstlige Europa foruden Det Græske Flyvevåben.

 

 

Den franske Marine (Aéronavale) deltog med seks af deres Dassault Rafale M. Den Franske Marine modtog de første to Rafale M fly i december 2000, hvor de skulle afløse de noget ældre Dassault-Breguet Super Étendard. Super Étendard blev udfaset I 2016. Den Franske Marine opererer 42 stel af type Rafale M, hvor de flyver under Flottille 17F.

Picture Picture Picture

 

Det Rumænske Flyvevåben, deltog med 3 af deres F-16 AM/BM Fighting Falcon, fra den rumænske enhed FAR Esc 53. Det Rumænske Flyvevåben købte i 2016, tolv F-16 A og B fra det Portugisiske Flyvevåben.

Flyene skulle afløse deres aldrende Mig-21 Lancers. Efterfølgende har Det Rumænske Flyvevåben købt yderlig 32 F-16 stel fra Norge.

Picture Picture Picture

 

The Royal Saudi Air Force deltog med 6 af deres Eurofighter Typhoon, fra 10 sqn. fra King Fahad Air Base. The Royal Saudi Air Force modtog de første Typhoon fly i 2009 og råder i dag over 72 af Typhoon tranche 2 og 3A.

De nye Typhoon fly, indgår i en slagkraftig flåde, sammen med F-15D Eagle, F-15E Strike Eagle og Panavia Tornado IDS.

Picture Picture Picture

 

Qatar Emiri Air Force (QEAF) deltog med 6 af deres nyeste kampfly, den fransk bygget Dassault Rafale. De 6 Rafale kom fra QEAF 1st Fighter Squadron. I maj 2015 købte QEAF 18 stk. Rafale EQ (et-sædet) og 6 stk. Rafale DQ (to-sædet) fly.

I december 2017 bestilte QEAF yderlig 12 stk. Rafale EQ, så deres Rafale flåde nu var på 36 stel. I mellem 2019 og 2022 modtog QEAF de nye kampfly.

Picture Picture Picture

 

Spanish Air Force deltog med 4 EF-18A+ Hornets fra enheden Ala 46 fra Gando Air Base på Gran Canaria. De Spanske Hornets fra ALA 46 står til at blive udskiftet, da de er de ældste Hornets i den spanske flåde.  

En kontrakt på 20 Eurofighter Tranche 4 (16 et-sædet og 4 to-sædet), blev underskrevet i 2022 og leveringen vil begynde i 2026.

Picture Picture Picture

 

 

Det græske flyvevåben (HAF Hellenic Air Force) deltog talstærkt med stort set alle deres forskellige kampflystyper. Ikke mindre end fem F-16 eskadriller deltog, 330, 335, 336 343 og 347 Mira.

Enhederne flyver forskellige versioner af F-16. For eksempel var 330 Mira den første enhed til at modtage F-16 tilbage i 1988. Den var af type F-16C block 30 og seneste har Mira 335 og 336 fået opdateret nogle af deres F-16C Block 52 til Block 72V.

Picture Picture Picture

 

 

Den Græske Eskadrille 331 Mira deltog med fire Dassault Mirage 2000-5EG. Flyene opererer normalt ud fra Tanagra Air Base, cirka 100 km. nord for Athen.

Det Græske Flyvevåben forsøger at sælge 18 Mirage 2000-5 stel, som tidligere var brugt af 332 Mira. En mulig køber er Det Indiske Flyvevåben, som allerede bruger Mirage 2000.

332 Mira som ligeledes har hjembase på Tanagra Air Base, udfasede deres Mirage 2000-5 i januar 2021, som tidligere skrevet. I september 2021 modtog de Dassault Rafale EG og Dassault Rafale DG fly.

I april 2024 råder HAF over 18 stel og har et ønske om at råde over 40 stel i 2025.

Picture Picture Picture

 

Og sidst og ikke mindst værtsbasens enheder 338 Mira, som deltog med fire af deres aldrene giganter, F-4E Phantom II PI 2000 (Peace Icarus 2000).

De græske Phantoms blev leveret til HAF tilbage i marts 1974, hvorefter der blev leveret 36 F-4E Phantom II.

Senere i 1978 begyndte leveringen af yderlig 18 F-4E’s and 8 RF-4E. I 1978 havde HAF fire enheder med Phantom fly, 348, 337, 338 og 339 Mira. I 1991 modtog HAF 28 F-4E fra USA og i 1993 købte HAF 29 RF-4E fra Luftwaffe.

I takt med at verdensbilledet ændres og på trods af utallige opdateringer, begyndte HAF i 2005 at udfase Phantom flyene.

I 2005 overgik 337 Mira fra F-4E Phantom II til F-16 Blok 52 og i maj 2017 nedlægges 348 og alle RF-4E blev udfaset.

I oktober 2017 nedlægges 339 Mira og personel. Flyene overgår til 338 Mira. Det er planlagt at de græske F-4E Phantom II PI 2000 skal udfase i 2027.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Spottersdagen til Iniochos 2024 var på trods af nogle få frustrationer ved indtjekningen, forløbet meget godt. Der var god plads på ved de indhegnet områderne ved banen og taxi-banen.

Der var mulighed for at købe mad og masser af merchandise fra de forskellige deltagende enheder. Spottersdagene til Iniochos kan stærkt anbefales.

Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved