Draken Meet 2017

Lørdag den 2. september 2017 afholdte Draken Team det årlige møde, hvor ét af foreningens to draken fly skulle startes op.

Efter vi blev indregistreret ved hovedvagten, var der morgenkaffe på flymekanikerskolen. Dernæst en kort briefing om dagens program.

Dagens første stop var Gedhus Museet, hvor der efter en kort velkomst, var der lejlighed for at komme rundt at se museets haller og lokaler, samt mulighed for at spørge inde til evt. spørgsmål. På museet var der mange effekter fra anden verdenskrig. Det var eks. håndvåben, jetmotorer, bomber, køretøjer og fly.

 

 

Turen afsluttede med et besøg i museets bunker, Regelbau 622 "Anette". Som den tyske besættelsesmagt byggede under anden verdenskrig. Bunkeren blev åbnet for offentligheden i 2015.

 

Efter knap en times middagspause, gik turen ned til shelter 152, hvor AT-158 stod klar.

Afvisningsberedskabet fra Flyvestation Skrydstrup ville kigge forbi med et par overflyvninger.

Eskadrille 722 havde meldt deres ankomst og ville lave en lille demonstration i deres EH101 Merlin ’Helikopter. Pludselige kom de to F-16 susende forbi og overraskede alle.

Ifølge formanden var F-16 flyene noget tidligt på den, så det blev desværre ikke til nogen billeder. Der blev heller ikke taget nogen billeder af merlin demonstrationen, idet helikopteren var gået i stykker og demonstrationen blev aflyst.

 

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Herefter var det endelig blevet tid til at AT-158 skulle startes op. Som altid startede den gamle dame op uden problemer, og efter at generatoren var blevet trukket væk, var flyet klar til at rulle. De heldige kunne få et bagsæde tur i flyet rundt på flyvestationen. Efter tre ture blev AT-158 taxiet op i shelteren og slukket ned.

 

Dagens sidste punkt var et kort besøg ved Harvard 324 på Flyvevåbnets historiske samling. Her kunne vi se og følge restaureringen af North American Harvard mk. II fly, helt op til flyklar tilstand. Flyet er skilt ad, fordi alt skal tjekkes før flyet igen skal samles. Processen for at gøre Harvard 324 flyveklar igen, vil tage ca. 5 år og rigtig mange mandetimer.

 

Picture Picture Picture

 

Efter rundvisningen var arrangementet slut.

Det havde været en lang dag med mange gode oplevelser og indtryk.

 

Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved