Roskilde airshow 2011

En våd omgang.

 

Roskilde Airshow 2011 blev afholdt lørdag d. 27 og 28. aug. 2011.

 

Arrangørerne havde igen gjort en indsats for at skaffe forskellige fly og opvisningshold, og gøre Roskilde Airshow til Danmarks bedste airshow. Imidlertid lykkes det ikke arrangørerne at skaffe de fly og opvisningshold som var at ønske, og programmet blev en jævn blanding af veteran-, civil- og militær fly, der mest bestod af gamle kendinge.  

Lidt ærgerligt da éns forhåbninger var en del høje efter Airshow 2009.

 

En ting som arrangørerne ikke var herre over var vejret.  Vejrguderne havde ikke helt samme mening angående vejret som arrangørerne, og lørdagens airshow endte praktisk talt med at drukne i vand fra kraftige regnbyger, og hele lørdagens show blev aflyst.

 

Om søndagen var vejret atter blevet godt og portene blev åbnet for gæsterne. Der kom kun en enkelt lille regnbyge over hele dagen, som ikke var til gene for flyene. Mange spændende fly kunne ses i luften i løbet af dagen, selvom der var mange gamle kendinge.

 

 

Picture Picture Picture

 

Af de gamle kendinge kan blandt andet nævnes svenske Biltema med deres F-51D Mustang og en Spitfire Mk. XVI, den danskejet Fouga Magister OY-FGA, Thomas Dam i sin L-4 Piper cub og OY-LSD, L-29 Dolfin.

 

Ét af de mere spektakulære fly var Sikorsky S-38 replica, var at se i luften, og den er nok mere sjælden end køn. Årets højdepunkt var Team Russ, som med deres fem L-39 Albatros fly, skulle levere en enestående opvisning. Hvis man ikke sammenligner holdet med The Red Arrows fra 2009, var deres opvisning ganske flot taget i betragtning af, at det er et civilt hold.

Dog havde de store problemer med at holde sig på den rigtige side af displaylinjen, og mange af deres formationer var ganske sjuskede. Derimod leverede det svenske veteran-jetfly SAAB J-29F også kaldt ”Tønden”, dagens bedste opvisning med både saft og kraft.

 

Der var utallige muligheder for publikum for at komme på en rundflyvning, både med DC3 Vennerne, SAS CRJ900, helikopter og det gamle tyske Lufthansafly Junkers 52/3m fra 1936.

 

 

Picture Picture Picture Picture Picture

 

Det Danske Flyvevåben var også repræsenteret til Roskilde Airshow 2011, T-17 teamet Baby Blue havde meldt sin ankomst, med en flot formations opvisning i et tempo så alle kunne følge med.

Eskadrille 722 lavede en flot demonstrationsopvisning med EH101 Merlin, og Flyvevåbnets afvisningsberedskab fra Flyvestation Skrydstrup stak også snuden forbi, med deres tre standard-forbi-flyvninger.

 

På trods af omstændighederne med vejret, kom der alligevel til søndagens show små 4.000 betalende gæster.

 

Hvis man ikke tager højde for vejret, levede dette års Airshow på ingen måder op til Foreningen Roskilde Airshows mål om at være ”det bedste airshow i Danmark”. Udvalget af fly er simpelthen for lille. Hvis man som gæst skal betale 100-150 kr. for en indgangsbillet, skal kvaliteten af fly især i luften være højere. Roskilde Airshow har potentiale til at blive rigtigt godt, det viste de selv i 2009.

Lad os håbe bestyrelsen vil give en ekstra skalle i planlægningen af Airshow 2013.

 

 

Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved