NATO Tiger Meet 2011 Cambrai AB, Frankrig.

 

Tiger Meet 2011 (NTM2011) afholdes i år mellem d. 9. maj til d. 20. maj.  Arrangørerne er den franske eskadrille ”escadrille de Chasse 01.012 Cambresis" (EC 1/12) fra BA103 Cambrai Air Base i det nordlige Frankrig.

 

NTM2011 er i år lidt mere specielt end normalt, da NATO Tiger Association (NTA) fejrer Tiger Meets 50 års jubilæum. Derudover står Ba103 Cambrai Air Base for lukning i april 2012.

 

Hermed er det sidste gang, at der afholdes et Tiger Meet på BA103 Cambrai. Tiger eskadrillen EC 01.012 vil blive nedlagt, og flyene vil blive overflyttet til en anden base.

 

EC 1/12 er én af de oprindelige eskadriller, som var med til at grundlægge NATO Tiger Association i 1961.

 

 

Airshow

 

Flyvepladsen Cambrai Niergnies nær Cambrai AB afholdt søndag d 15. maj et fælles airshow mellem Cambrai Niergnies flyveklub og Tiger Meetings airshow. Airshowet blev også kaldt ”Meeting  Renaud Ecalle”.

Renaud Ecalle var et medlem af flyveklubben på Cambrai Niernies flyveplads, og en anerkendt kunstflyvningspilot samt kaptajn i Det Franske Flyvevåben.

Under hjemflyvning med hans kone og børn fra et airshow i 2010 styrtede han ned i en tragiske  ulykke og alle omkom. Airshowet er dedikeret til ham og hans familie.

 

Picture Picture Picture

 

Til airshowet deltog mange forskellige civile fly og ex-militær fly, for eksempel kunne man se en tiger bemalet F-86A fra midt 50’erne og en SE.532 Mistral (Licensbygget de Havilland Vampire).

 

Tiger Meet 2011 deltog med en del forskellige fly, som demonstrerede deres færdigheder til luften.  Den korte landingsbane betød, at kun lette fly eller helikoptere kunne lette fra Cambrai Niernies. Alle kampflyene fløj fra Cambrai AB.

 

I stedet for at stå som en sild i en tønde på airshowpladsen, valgte vi i stedet at stå ved hegnet på Cambrai AB og her skete der heldigvis en del. Alle fly som krævede en længere start- og landingsbane lettede herfra. Masser af take-offs, overflyvninger og selvfølgelig landinger af de deltagende fly til airshowet, og god plads uden masen og skubben.

 

 

Spotterdagen

 

Til dette års Tiger Meet var der arrangeret 3 spotterdage, d. 11., 16. og 17. maj.  For at lave en kompakt tur, havde vi valgt dagen efter airshowet d. 16. maj, så det kunne kombineres med airshowet.

 

Portene åbnede kl. 8.00, og registreringen forløb hurtigt og nemt. Fra parkeringspladsen skulle man gå ca. 2-300 meter før man var på spotterpladsen.  Vejret viste sig desværre ikke fra sin helt gode side. Grå skyer lå tætpakket over Cambrai, og det lod ikke det at de ville forsvinde i løbet af dagen, men heldigvis kom der kun få dråber regn.

 

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Klokken 8.25 begyndte de første fly at taxie ud til take-off.  Første fly i luften var de spanske Mirage F1 fra Escuadrón 142 som tog hjem efter at have deltaget i Tiger Meets’ første uge.

 

De franske Rafael som havde deltaget til airshowet, taxiede herefter ud og tog af. Efterfølgende fulgte flyene til første pas.



Picture Picture Picture

 

Som standard flyves der to pas dagligt under hele øvelsen, med forskellige senarier som både indeholder lav flyvning, lufttankning og luftkampe osv.

 

Nyeste medlem af NATO Tiger Association er Det Græske Flyvevåben Eskadrille 335 (Mira 335), som i år deltog med deres F-16C og D block52.  

Der ankom og lettede forskellige support fly under hele dagen, nogen kom for at hente udstyr og personel til fly som havde deltaget til airshowet og andre med reservedele. Som en lille overraskelse kom en C-130E fra det polske flyvevåben med en reservemotor.

Det Polske Flyvevåben fik i 2009 den første totalrenoveret C-130E fra USAF.

 

Et mere vovet stunt var fra Det Franske Flyvevåbens C-160 Transall med udstyr fra patrouille de France, som efter take-off lagde flyet i et drej i meget lav højde. Ret modigt gjort af piloten.



Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Selvom der deltog mere end 60 fly til Tiger Meet, kunne det mærkes at den økonomiske krise endnu ikke er helt over. Et et par eskadriller havde valgt at forkorte deres deltagelse ved Tiger Meet 2011.

Desuden var det heller ikke helt uventet at konflikten i Libyen havde resulteret i aflysninger. 

Både de norske, belgiske og hollandske F-16 fly deltog i Operation Odyssey Dawn for at opretholde en ”flyveforbuds-zone” over Libyen, og havde derfor meldt afbud.

 

Picture Picture Picture

 

Tiger Meets overordnede mål er at styrke sammenholdet mellem NATO-medlemmer, oprettelse og vedligeholdelse af hold-ånd (team spirit)og fællesskab mellem medlemmerne, samt udveksling af erfaringer og samarbejde i overensstemmelse med de militære mål i NATO.

 

Som altid afholder der indbyrdes konkurrencer for de deltagende eskadriller til Tiger Meets. Det gælder udklædning og udsmykning af flyene, til det mere alvorlige som hvem der klarer sig bedst i luften.

 

Dette års vinder af de fem konkurrencer:

  • SILVER TIGER 2011: Esquadra 301 – PAF (Silver tiger trofæ tildeles den eskadrille, som har den bedste samlede score under øvelsen.)
  • BEST FLYING: Esquadra 301 - PAF
  • BEST PAINTED JET: Aufklarunggeschwader 51 - Luftwaffe
  • BEST TIGER SKIT:  Esquadra 301 - PAF
  • TIGER GAMES: Fliegerstaffel 11 – Swiss AF

 

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Det generelle helhedsindtryk af Tiger Meet 2011 var, at det var godt arrangeret både med indregistreringen og parkering. Selve spotterområdet lå perfekt med taxibanen lige foran og god plads til alle. Et lille minus var, at det ikke var muligt at fotografere static fly.

 

Næste års vært til Tiger Meet 2012 er 338 Skvadron på Ørland MAS i Norge.

 

 

Copyright © 2014 www.Stall.Dk. All rights reserved