AT-158, klar til endnu et år.
Den 2. maj 2009 var det igen tid til at få efterset de 2 gamle drager. Kl. 9.00 mødte 14 Draken entusiaster op ved hovedvagten på Flyvestation Karup, heriblandt gamle Draken tekniker og klarmelder. Alle var klar til at gå i krig med dagens program.
Dagens program:
- Pudsning og rensning af AT-158 og AR-113.
- Hydraulik test på AR-113 samt ” nose & main gear check”
- Hydraulik test på AT-158 samt ”nose & main gear check”
- Middag (meget vigtigt)
- Mellemværende med AR-113
- Mulig opstart af AT-158.
- Tak for i dag.
De erfarende drakenteknikker gik i krig med at få løftet AR-113 op fra jorden, så flyets næsehjul, hovedhjul og Hydrauliksystem kunne testes. Vi fik den knap så glamourøse opgave, som var at tørre AT-158 over med en tynd olie. Dette var for at afvise vand og fugt så flyet kan holde i mange år og samtidig gøre det pænt til den kommende sæson.
Samtidig holdte vi et skarpt øje med aluminiumspest og andre former for erosion, som desværre vil forekomme når flyet står i en kold shelter.
Da vi var færdige med AT-158 var det AR-113’s tur til at få testet dens næsehjul, hovedhjul og Hydrauliksystem. Alt fungerede perfekt, så flyet blev sænket ned på jorden igen og der blev gjort klar til samme tur med AT-158.
Imellem tiden var der et lille mellemværende med AR-113 der skulle kigges på. I sommeren 2008 blev der gjort et forsøg på at starte flyet op. AR-113 havde ikke været startet i 3 år og desværre rokkede motoren sig ikke ud af stedet.
Nu skulle fejlen findes og de gamle garvede Drakenfolk havde nu også en mistanke om, hvor fejlen skulle findes. Det første sted var faldet på flyets starter, som der menes at havde sat sig fast.
Den letteste måde at tjekke om dette var tilfælde, var ved at for en person til at kravle ind i indsugningen og ved håndkraft dreje kompressorbladede rundt. Da der skulle bruges en person som ikke var bange for små rum og samtidig ikke var for rund, faldt valget på mig (hmm). Lommerne skulle tømmes for ting som kunne ødelægge kompressoren når den engang skulle startes op.
Ganske rigtig havde starteren sat sig fast og den kunne ikke vristes løs med håndkraft. Konklusion heraf var at tage motoren ud af flyet og skrifte starteren. Eftersom det ikke var et projekt man lige foretager i løbet af et par timer, blev det planlagt at flyets starter skulle udskiftes i løbet af sommeren, så den måske kunne være klar til opstart i september.
Samtidig med at AR-113s starter blev undersøgt, blev flyet også tørret over med en tynd olie, så den ligeledes kunne blive pæn til kommende sæson.
AT-158’s fik som sidste punkt før middag, testet sit næsehjul, hovedhjul og hydrauliksystem. Selvfølgelig fungerede det hele som det skulle.
Da alle praktiske punkter var ordnet inden middagspausen, kunne vi alle se frem til at AT-158 så skulle startes op.
Da vi kom tilbage til shelteren efter middagspausen, blev den gamle dame AT-158 trukket ud i solen. Efter lidt manurering med flyet så den stod rigtigt, var den klar til at blive startet op. Desværre ville flyet ikke få fuld efterbrænder på, da det højest sandsynlig ville antænde græsset på højen bag flyet. For en sikkerhedsskyld have BOR (Brand Og Redning) en enkel bil på stedet, hvis der uheldigvis opstod brand.
Med et brøl startede den gamle drage og da alt fungerede som det skulle, blev gashåndtaget ført frem til 80 % af motorkraften uden efterbrænder. Efter en 5-6 minutter med turbine larm fra AT-158, var det ovre for denne gang. Dejlig at høre den gamle drage stadig kunne brøle.
Flyet blev slukket og kørt på plads, portene til shelteren blev lukket og en hyggelig dag med de gamle fly var omme.
