Royal International Air Tattoo 2008, RAF Fairford.

Dette var min første tur til Royal International Air Tattoo (RIAT) på RAF Fairford i England. Jeg havde hørt en del om airshowet, og derfor var mine forventninger også helt i top. RIAT er verdens største militær airshow, og der kommer militærfly i alle mulige versioner fra hele verden.


Til åres Air Tattoo var der blevet lagt op til den helt store oplevelse, og højdepunkterne var ganske gode.
Vi ankom til Kempsford Camping onsdag aften sammen med et par andre flytosser. Kedeligt nok i øsende regnvejr, men dette slog nu ikke os ud og vi fik hurtigt slået teltene op i regnen. Regnen blev desværre noget kraftigere senere, men heldigvis holdt teltene tæt.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

Torsdag morgen var vejret gået hen og blevet ganske godt, solen skinnede fra en næsten skyfri himmel. Derfor var Park And View East ”the place to be”.
Park And View East er et lille området i den østlige ende ved landingsbanen, hvor der er gode mulighed for at få set indflyvningen og landing af diverse fly. Før jeg nåede frem til Park And View East, var flyene allerede begyndt at lande.
Ved Park and View stod de amerikanske soldater fra RAF Fairford, som solgte burgere, hotdogs og meget andet og deres service var i top. Det var sgu rart, oven på sådan en våd nat.

De deltagende fly kom ind til landing, i et godt flow. Så det kunne jo ikke blive bedre.

Bortset for det dårlige vejr, havde der dog været en masse at kigge på i løbet af dagen. Heriblandt : USAF Combat Command B-1B Lancer fra Dryss AFB, Hungarian Air Force med deres nye Gripen, Royal Canadian Air Force’s F-18 Hornet, Royal Air Force med Hawkerhunter, Alphajet, Typhoon,Tornado F3, GR4 og mange, mange flere.

Men op på eftermiddagen begyndte det stille og roligt at dryppe fra oven. Desværre blev den stille dryppen hurtigt til kraftig regn, der bare ikke ville stoppe. Øv!

Picture Picture Picture Picture Picture Picture


Herfra gik det i fuld firespring tilbage til Campingpladsen for at søge læ, da der kedeligt nok ikke fandtes nogle form for læ ved Park And View. Dette må man vist nok kalde et stort minus, da vi havde betalt for at stå ved Park And View.
Regnen fortsatte ud på aftenen, hvorefter det klarede op til en stjerneklar nat.

 

Fredag startede dagen med sol, og vejret lod til at blive bedre end om torsdagen. Ifølge arrangørerne ville dagen byde på både landinger af flere fly, træningsflyvning af nogle af de deltagende fly samt en paradeflyvning for at fejre Royal Air Forces 90 års dag.
Den bedste plads for at overvære dette, var ved FRIAT området inde på selve flyvestationen. Her var der sat tribune op med stole, og der var et godt udsyn over banen.

 

Det Tjekkiske Flyvevåbens (CEF) Hind MI-24 træne samt Det Indiske Flyvevåbens helikopter Display Team kaldt Sarang, var bare nogle at de fly som skulle i luften og træne deres airdisplay.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture


Dagens første højdepunkt var RCAF Hornet Demo team CF-188, som gav flyet fuld skrue fra starten af. Piloten viste flyets kunnen og kraft, med et brag af en opvisning. I anledning af NORAD’s 50 års jubilæum (North American Aerospace Defence) havde flyet fået en speciel jubilæumsbemaling af dens hale.

 

Royal Air Forces 90 års dag skulle, som beskrevet ovenfor, fejres med en paradeflyvning. Den Britiske Dronning og Prins Phillip var ankommet til RAF Fairford for at overvære paradeflyvningen.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

RAF 90th anniversary flight bød på 90 fly i forskellige formationer, med op til 9 fly i hver formation.
Desværre lå der tunge grå skyer på himmelen, som gjorde oplevelsen lidt mørk. Men paradeflyvningen var på trods af vejret alligevel ganske imponerende, og ikke et syn man ser lige hver dag.

Efter flyveparaden var der en mindre kampopvisning med fly fra 1. Verdenskrig. Flyene lå og boltrede sig i luften, nærmest slowmotion i forhold til de moderne fly.
Kampopvisningen blev afløst at overflyvninger med et fireskibs formation af RAF Typhoons, og formationsflyvning med BBMF med Hurricane spitfire og Lancaster som afslutning.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Det Tjekkiske Flyvevåbens (CEF) nyeste fly, Saab Jas 37 Gripen skulle herefter i luften og træne sin solo flyveopvisning.

Som det sidste træningsfly på dagen skulle, USAF F/A-22 Raptor udføre sin første træningsopvisning uden for USA. Major 'Max' Moga viste flyets færdigheder med skarpe drej, som næsten så uvirkelige ud. Endnu engang var der komme rigtig mange skyer på himmelen, men det tog ikke modet fra piloterne i både Gripen og Raptoren, de gav stadig flyene fuld skrue, som var til stor glæde for de fremmødte fly entusiaster.

Picture Picture Picture Picture Picture Picture

 

Desværre gav aftenen en kæmpe skuffelse, idet at vi fik afvide at lørdagens Airshow var aflyst på grund af den megen nedbør, som var kommet de sidste par dage.

Det meste af lørdagen var vejret rigtig godt, o at airshowet ville blive afholdt søndag. Men til vores store skuffelse, blev søndagens airshow også aflyst. Samtidig var Kempsford Camping gået hen og blevet til en større mudderpøl, på grund af de store mængder vand fra oven. Dette gjorde slet ikke vores humør bedre, og derfor valgte vi at pakke sammen lørdag aften og vende snuden mod Danmark søndag morgen.

 

RIAT 2008 var en flyveopvisning som jeg vil tage med blandede følelser, da der i dagene op til den aflyste flyveopvisning kom mange spændende flyveindslag. Dog skal det siges at min største skuffelse var, at den tidligere RAF Avro Vulcan B2 ”XH558” ikke kom, som reklameret. Flyet som var blevet renoveret og gjort flyveklar efter 14 år på jorden, var ellers ét af de store trækplastre til RIAT 2008.

 

Royal International Air Tattoo var på trods af det dårlige vejr og skuffende over aflysningen, en stor oplevelse. Hele opbygningen af showet og den stemning omkring det, kan godt anbefales. Dog vil jeg foreslå, at man tjekker vejrudsigten først.

 

Copyright © 2024 www.Stall.Dk. All rights reserved